Oversigtssiden giver provst og tilsynsdelegerede overblik over tilsynsopgaven i provstiet
Oversigtssiden viser:
Alle provstiets sogne
- Hvornår der senest har været tilsyn i det enkelte sogn
- Hvornår der næste gang skal være tilsyn i det enkelte sogn
Vi har ikke oplysninger om, hvornår der sidst har været tilsyn i et sogn. Derfor skal den oplysning først registreres af provsten.
Pr. 16. august 2021 får provsten adgang til Oversigtssiden, så dato for seneste tilsyn i det enkelte sogn kan blive registreret i PERSONtjek.
Oversigtssiden vil ved opstarten af PERSONtjek se således ud (eksempel fra Bogense Provsti):
Billede nr. 1 (af 8)
Oversigtssidens opbygning
Navn: Sognets navn og sognets myndighedskode (Oplysninger fra KIS)
Pastorat: Pastoratets navn (Oplysninger fra KIS)
Seneste tilsyn: Dato for seneste tilsyn i sognet, skrevet som Måned Årstal, f.eks. Okt 2021
Næste tilsyn: Dato for næste ordinære tilsyn i sognet, som er 2 år frem i tiden, i forhold til datoen i kolonnen ”Seneste tilsyn”. Datoen skrives som Måned Årstal, f.eks. Okt 2023.
Status: Status betyder status på det kommende eller igangværende tilsyn. Der er tre forskellige stati: ”Planlagt”, ”Igangværende” eller ”Ekstraordinært”.
De enkelte sogne rangeres kronologisk efter datoen i kolonnen "Seneste tilsyn”.
Det er kun provsten, der kan indberette en dato for det seneste tilsyn i provstiets sogne. Senere vil medarbejdere, som provsten har udpeget som tilsynsdelegerede, få adgang til at se oversigtssiden.
Farvemarkeringer på Oversigtssiden
For visuelt at understøtte overblikket over, hvornår der næste gang skal være tilsyn i et sogn, er der indarbejdet en farvemarkering i oversigtssiden.
Farvemarkeringerne i oversigtssiden betyder følgende:
Ingen farve = Der er mere end 6 måneder til næste ordinære tilsyn.
Gul = Der er mindre end 6 måneder til næste ordinære tilsyn.
Rød = Der er gået mere end 2 år siden seneste ordinære tilsyn.
På billede nr. 8 (af 8) kan man se, hvordan farverne bliver vist.
Hvordan indberetter provsten en dato for seneste tilsyn?
Tryk på blyantsikonet, markeret med en orange pil på billede nr. 2 (af 8).
Billede nr. 2 (af 8)
Tryk dernæst i feltet "Ingen dato valgt" som vist på billede nr. 3 (af 8).
Billede nr. 3 (af 8)
Dags dato er den 12. august 2021. Derfor vises kalendersiden for august 2021, med dags dato markeret med en lille cirkel. Se Billede nr. 4 (af 8).
Billede nr. 4 (af 8)
Du skal nu vælge den dato, hvor der senest blev afholdt tilsyn i sognet, i dette tilfælde Hårslev Sogn.
For at finde den rigtige dato, skal man klikke på et af disse fem ikoner:
Ved at klikke på <<-ikonet, rykker man kalendervisningen ét år tilbage.
Ved at klikke på <-ikonet, rykker man kalendervisningen én måned tilbage.
Ved at klikke på ●-ikonet, vender man tilbage til dags dato.
Ved at klikke på >-ikonet, rykker man kalendervisningen én måned frem.
Ved at klikke på >>-ikonet, rykker man kalendervisningen ét år frem.
Det seneste tilsyn i Hårslev Sogn var den 8. december 2019. Denne dato vælges som vist på billede nr. 5 (af 8).
Billede nr. 5 (af 8)
Når man har fundet frem til den rigtige dato, skal man klikke på knappen "Gem dato", som vist på Billede nr. 6 (af 8).
Billede nr. 6 (af 8)
Billede nr. 7 (af 8)
I toppen af billede nr. 7 (af 8) får man i en grøn info-boks vist en meddelelse om, at tilsynsdatoen er opdateret.
Den indberettede dato kan ændres af provsten, indtil det første tilsyn via PERSONtjek i sognet er afsluttet.
Når et tilsyn afsluttes i PERSONtjek, bliver datoen for tilsynets afslutning automatisk sat som datoen for "Seneste tilsyn". Og datoen for næste tilsyn bliver automatisk sat til en dato 2 år frem i tiden.
Billede nr. 8 (af 8)'
Sådan ser oversigtssiden ud, når dato for seneste tilsyn for samtlige af provstiets sogne er udfyldt.