Hvad er indfødsret?
Statsborgerskab, statsborgerret og indfødsret er tre ord, som dækker over det samme; de er alle tre betegnelser for den juridiske tilknytning mellem en person og et land.
Man bruger ofte betegnelsen indfødsret, når det drejer sig om børn eller personer, der oprindeligt er født i Danmark, men som senere har skiftet statsborgerskab.
Dobbelt statsborgerret
Man kan have dobbelt statsborgerret. I det danske CPR-register, er der kun muligt at registrere en enkelt statsborgerret. Er der dobbelt statsborgerskab, og det ene er dansk, registreres den danske statsborgerret. Er der dobbelt statsborgerret, og ingen af dem er danske, bedes du læse i Vejledningen om folkeregistrering, bilag 1, afsnit 5.5, der omhandler personer født i udlandet.
> Find vejledningen om folkeregistrering
Relevant guide til udtagelse af et administrativt personnummer
Nedenstående guide kan hjælpe dig, hvis du som 1.16-myndighed er i gang med at udtage et administrativt personnummer, f.eks. til et barn, der er født i udlandet og skal døbes i dit sogn. De viste datointervaller refererer til personens fødselstidspunkt.
> Find også henvisning til lov om dansk indfødsret