Hvordan trækker man allehelgenslisten?
I PERSON: Søg -> Sognearbejde -> Begravede -> sæt begravelsesmyndighedens sogn og/eller kirke og/eller præst og datointerval
> Se skærmbilleder af hvordan du laver udtræk
Hvorfor er ikke alle døde i sognet med på listen, som kan trækkes i PERSON?
Kun afdøde folkekirkemedlemmer, som har fået en kirkelig handling, er på listen.
Kan jeg se, hvem der er begravet, og hvem der er bisat?
Nej, listen viser kun afdøde folkekirkemedlemmer, men ikke hvilken konkret type af kirkelig handling, der har været.
Hvorfor kan man ikke på listen se de afdøde, der ikke var medlemmer, men alligevel blev kirkeligt begravet/bisat?
Fordi listen alene tager udgangspunkt i oplysninger om de afdøde, som var folkekirkemedlemmer.
Hvorfor står afdøde medlemmer, som ikke har fået en kirkelig handling, ikke på listen?
Har afdøde eller afdødes efterladte givet udtryk for, at der ikke skulle være en kirkelig handling, sidestilles afdøde med ikke-medlemmer i udtrækket, og de er derfor ikke medtaget på listen.
Må man læse navnene op på årets døde ved allehelgensgudstjenester?
Ved allehelgensgudstjenester er det en tradition i mange sogne at nævne navnene på de personer, der er døde i løbet af det forgangne år. Men hvad siger reglerne om dette – og hvad skal man som sogn være opmærksom på?
-
Oplæsning af navne på afdøde, der var medlemmer af folkekirken
Hvis den afdøde var medlem af folkekirken, er det tilladt at nævne vedkommendes navn ved allehelgensgudstjenesten. Det har man lov til i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra d, i kombination med artikel 6, stk. 1, litra e.
Det betyder, at oplæsningen sker som led i kirkens legitime opgave og kan anses som værende af almen interesse. -
Oplæsning af navne på afdøde, der ikke var medlemmer af folkekirken
Hvis den afdøde ikke var medlem af folkekirken, skal sognet være ekstra opmærksom. Man må ikke automatisk nævne deres navn. Her skal man vurdere, om man har en lovlig hjemmel til det:
Det kan være et samtykke fra de pårørende (artikel 6, stk. 1, litra a).
Det kan i visse tilfælde også ske ud fra en vurdering af en opgave i samfundets interesse (artikel 6, stk. 1, litra e).
Dog bør navnet ikke nævnes, hvis der er grund til at tro, at den afdøde selv, eller de efterladte, ville være imod det.
Hvordan forholder man sig til en anmelder (den der anmeldte dødsfaldet), som ikke er medlem af folkekirken?
-
Hvorfor står der ikke altid en anmelder på listen?
Hvis anmelderen ikke selv er medlem af folkekirken, vil vedkommendes navn ikke fremgå på allehelgenslisten. Det skyldes databeskyttelseshensyn. -
Må man kontakte anmelderen?
Man bør ikke kontakte en anmelder, der ikke er medlem af folkekirken, med henblik på fx invitation til allehelgensgudstjeneste, hvis det kan vække modstand eller virke upassende.
Vil man alligevel gerne tage kontakt, kræver det et klart og skriftligt samtykke fra anmelderen. Det samtykke kan for eksempel indhentes i forbindelse med samtalen med præsten før begravelsen eller bisættelsen – fx via en samtykkeerklæring.
-> Find samtykkeerklæringen på FIN (husk at udskrive først og udfylde i hånden)
Hvordan kan man ellers informere om Allehelgensgudstjeneste?
Hvis man ønsker at informere pårørende og andre om en kommende allehelgensgudstjeneste, uden at kontakte dem direkte, kan man i stedet:
- Lægge information på sognets hjemmeside
- Skrive i kirkebladet
- Indrykke opslag i lokalavisen
Med sådan en generel meddelelse undgår man at krænke nogen, samtidig med at man når ud til alle interesserede.
Må man sende invitationer til Allehelgensgudstjeneste ud pr. mail?
Hvis man vælger at sende invitationer via e-mail, skal det ske i overensstemmelse med reglerne for elektronisk kommunikation.
> Find Vejledning om brug af e-mail og Signal på Supportforum
> Læs om masseforsendelse til Digital Post fra Outlook
Må man skrive de afdødes navne i kirkebladet eller på hjemmesiden?
Ja, men kun under visse betingelser.
Ifølge databeskyttelsesloven § 2, stk. 5, gælder reglerne om beskyttelse af personoplysninger også for afdøde personer i 10 år efter deres død. Justitsministeriet har fremhævet, at oplysninger om afdøde kan have betydning for afdødes eftermæle og dermed også for de nulevende pårørende.
Det skal du være opmærksom på:
- Du skal have et klart formål med offentliggørelsen.
- Du skal sikre, at du har en lovlig hjemmel.
- Du må ikke samtidig – hverken direkte eller indirekte – offentliggøre oplysninger om den afdødes religiøse tilhørsforhold.
At nævne, at en person er død, er i sig selv ikke en følsom oplysning, men stadig en almindelig personoplysning.
En mulig hjemmel til offentliggørelse kan – afhængigt af omstændighederne – være databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, sammenholdt med artikel 6, stk. 1, litra e. Det kræver dog, at oplysninger om medlemskab af folkekirken ikke nævnes.
Hvorfor står dødfødte ikke på listen fra PERSON?
Et dødfødt barn kan ikke døbes og blive medlem af folkekirken og vil derfor ikke fremgå af listen.
Kort opsummeret:
Afdøde medlem af folkekirken
Må man nævne navnet? Ja
Kræver samtykke? Nej
Afdøde ikke medlem af folkekirken
Må man nævne navnet? Kun i særlige tilfælde
Kræver samtykke? Ja, hvis ikke anden hjemmel findes
Oplysning i kirkeblad/hjemmeside
Må man nævne navnet? Kun med hjemmel og uden at nævne medlemskab
Kræver samtykke? Ofte ja
Kontakt til anmelder, der ikke er medlem
Må man nævne navnet? Kun med samtykke og hvis det ikke virker upassende
Kræver samtykke? Ja