Når en borger uden personnummer henvender sig til et hændelsessogn(hændelsesmyndighed) med henblik på registrering af en hændelse fx en fødsel, et dødsfald, en dåb eller en vielse, skal hændelsesmyndigheden kontakte 1.16-myndigheden med henblik på vurdering af ID-beviser og udtagelse af et adm. personnummer.
Hændelsesmyndigheden vælger frit, hvilken 1.16-myndighed bestilling af adm. personnummer skal sendes til. Dette kan fx være den nærmeste 1.16-myndighed. Afgørende for valg af 1.16-myndighed er hensynet til sagsbehandling og borger. Det skal dog være indenfor samme type myndighed – hændelsessogn til 1.16-sogn og hændelseskommune til 1.16-kommune.
1.16-myndigheden kan henvise hændelsesmyndigheden til at rette henvendelse til en anden 1.16-myndighed, hvis dette skønnes nødvendigt af hensyn til sagsbehandlingen. Vær opmærksom på, at hospitalssogne modtager mange bestillinger på adm. personnummer og at det derfor kan være hensigtsmæssigt at vælge et andet sogn.
> Find skema med kontaktoplysninger på 1.16-myndigheder
Når hændelsesmyndigheden bestiller det administrative personnummer hos den valgte 1.16-myndighed, udfyldes bestillingsskemaets forside samt skema 1 og fremsendes til sognets postkasse, som fremgår af skema med kontaktoplysninger.
> Find skema ”Bestilling og sagsbehandling – administrativt personnummer”
Vær opmærksom på pixi-vejledningen til hændelsesmyndighederne om bestilling af administrativt personnummer.
> Find pixivejledningen til hændelsesmyndighederne
Samt til afsnit 6.1 og 6.4 i procedure vedr. implementering af initiativ 1.16