I de tilfælde, hvor begravelsesmyndigheden skal have den originale papirdødsattest (da det er en C-attest, der skal have politiets påtegning), inden en anmodning om begravelse imødekommes, kan den originale dødsattest afleveres i et andet sogn end begravelsesmyndigheden.
Forudsætninger for at du som et andet sogn end begravelsesmyndigheden må modtage dødsattesten er:
- Afstanden mellem dødsattesten og begravelsesmyndigheden er på mere end 50 km
- Du skal informere begravelsesmyndigheden (afdødes bopælssogn) om, at du har modtaget dødsattesten.
- Du skal scanne og sende den scannede kopi af attesten til begravelsesmyndigheden, så de kan registrere dødsfaldet på baggrund af denne.
- Du skal indscanne attesten i god kvalitet og maile til Dødsårsagsregistret. Når de har kvitteret for modtagelsen, kan du makulere papirdødsattesten.
Sundhedsdatastyrelsen (SDS)
Dødsårsagsregisteret
Bygning 202, 2.sal
Ørestads Boulevard 5
2300 København S
> Læs artikel om behandling af dødsattester
> Find flere kontaktoplysninger til Dødsårsagsregistret under Sundhedsdatastyrelsen