Indhold
Digitale dødsattester
Nye regler pr 3. oktober 2022 - påtegning D
__________________________
Digitale dødsattester
En dødsattest, der er elektronisk indberettet, kan være signeret digitalt af lægen og vise lægens navn, et CVR-nummer og et RID-nummer på dødsattesten i feltet A, B eller C. En dødsattest, der viser de oplysninger, er en kvittering, der bekræfter, at lægens oplysninger om dødsfaldet allerede er registreret i SEI.
Er dødsattesten signeret i feltet C, skal det stadigvæk sikres, at Politiet har frigivet liget, inden begravelsesmyndigheden træffer en afgørelse.
Får du vedhæftet eller forelagt en af politiet digitalt påtegnet dødsattest, så er det dokumentation for at liget både er frigivet og registreret i SEI.
Derfor skal du IKKE sende den af politiet digitalt påtegnede dødsattest til Dødsårsagsregistret, men du skal sørge for at den påtegnede attest er vedhæftet til anmodning om begravelse, inden du træffer afgørelsen. Du kan evt. anføre under ’Noter’, at dødsattesten er digitalt påtegnet af politiet.
Nye regler pr 3. oktober 2022 - påtegning D
Vær opmærksom på: Fra 3. oktober 2022 er der følgende ændringer i forbindelse med den digitale dødsattest :
Det er nu muligt at modtage en digital D-påtegning fra politiet i PERSON.
Langt de fleste politikredse D-påtegner nu dødsattester digitalt, dvs. uden fysisk underskrift og stempel på papirattesten. Denne oplysning modtager vi digitalt fra Sundhedsdatastyrelsen, og derfor vil du som
personregisterfører kunne se en D-påtegning direkte i PERSON under feltet ‘Dødsattest’ under ’Indkomne sager’.
I anmodningen vil du kunne se oplysningerne fra den indberettede dødsattest med påtegning D, som dette viser et billede på:
Det betyder fremover, at hvis der i PERSON er en :
- D-påtegning, dvs. bogstavet D står i feltet Dødsattest i anmodningen, er det ikke længere nødvendigt, at du modtager papirdødsattesten, da du i disse tilfælde IKKE skal sende dødsattesten til Dødsårsagsregistret.
- C-påtegning, dvs. bogstavet C står i feltet Dødsattest i anmodningen, skal du være opmærksom på, at denne påtegning kan ændre sig til en D-påtegning på et senere tidspunkt. Hold derfor øje med påtegningen, da ændringen sker rent systemisk. Hvis den inden din afgørelse ændrer sig til et D, skal du forholde dig som nævnt ovenfor.
- C-påtegning, dvs. bogstavet C står i feltet Dødsattest i anmodningen, og vedbliver at stå som et C. I dette tilfælde skal du have have papirattesten, inden du kan afgøre en anmodning om begravelse eller ligbrænding. Papirdødsattesten skal stadig efterfølgende sendes til Dødsårsagsregistret med post.
Hvis du har spørgsmål til selve dødsattesten, er du velkommen til at kontakte Dødsårsagsregistret.
> Find Dødsårsagsregistret på P-supportforums liste over kontaktoplysninger
__________________________
Øvrige relevante artikler
Du kan læse nyheden i nyhedsbrevet fra 26. september 2022:
Læs nyhedsbrevet om ændringer for digitale dødsattester
Dødsattest (påtegning C og D) mere end 50 km fra begravelsesmyndigheden
Generelt om behandling af dødsfald