Indhold
Indberetning på baggrund af papirblanket
Når du behandler indkomne konfirmationstilmeldinger eller begravelsesanmodninger
Hvor kan du se om en person har en hændelse ’i vent’?
Hvor kan du aktivere hændelser fra vent?
Forskellige ventehændelser
Eksempel på digital begravelsesanmodning, Klar til aktivering
Hvordan åbner og redigerer du en hændelse i vent?
Find og udskriv attest fra dit venteregister
__________________________
Nogle fremtidige hændelser eller registreringer, du foretager i PERSON, bliver lagt i venteregistret af systemet, også kaldt for 'i vent'. Det sker både når du skal registrere en hændelse på baggrund af borgerens papirblanket og indberetter via 'Indberet', eller når du godkender nogle af borgernes digitale indberetninger fra Indkomne sager som f.eks. konfirmationstilmeldinger eller anmodninger om begravelse.
Indberetning på baggrund af papirblanket
Når du indberetter en hændelse og anvender arbejdsgangen ’Indberet i PERSON’ vil hændelsen som standard lægge sig i vent som 'Godkendt'. Hvis du ønsker at lægge en hændelse i vent som 'Ufærdig', f.eks. hvis der mangler oplysninger, kan du ændre det som vist nedenfor. Hvis der mangler væsentlige oplysninger som f.eks. oplysninger om præst, kan hændelsen ikke gemmes som 'Godkendt'.
Når du behandler indkomne konfirmationstilmeldinger eller begravelsesanmodninger
De digitalt indberettede konfirmationstilmeldinger eller anmodninger om begravelse lægger sig automatisk i venteregistret, når du godkender. Ønsker du at lægge en hændelse i vent, hvor der mangler væsentlige oplysninger som fx præst, kan du gemme hændelsen i vent som 'Ufærdig', men ikke som 'Godkendt'.
Hvor kan du se om en person har en hændelse ’i vent’?
Når du har lavet et personopslag, kan du se, om personen har en hændelse i vent, men du kan ikke ellers foretage dig noget. Eksemplet herunder viser, at der er en begravelse 7.11.2019, som er godkendt af den indberettende myndighed, sognekode 7439.
Hvor kan du aktivere hændelser fra vent?
Selve venteregistret, hvor du kan aktivere og færdigbehandle sognets sager, er placeret i øverste menulinje i PERSON, se herunder.
Det er vigtigt, at du aktiverer hændelserne hurtigst muligt efter de har foregået. Du har pligt til at medvirke til, at data i CPR/PERSON altid er så korrekte som muligt på ethvert givet tidspunkt.
Vær dog opmærksom på: At en civilstandsændring skal være registreret, inden du aktiverer en navneændring ved vielse.
I venteregistret kan du søge alle sognets hændelser, der ligger i vent – eller du kan søge en specifik persons hændelser i vent på (personnummer), og for at indskærpe din søgning, kan du skrive en hændelse og et datointerval.
Hændelserne i vent er placeret under forskellige faner, afhængig af hvor langt i registreringen, de er.
Forskellige ventehændelser
Der er følgende forskellige ventehændelser: Klar til aktivering, Ufærdige, Sendt til godkendelse, Til godkendelse, Godkendte, Afvist på grund af tid.
Klar til aktivering
Det er hændelser der: er klar til at blive endelig godkendt, fordi datoen for hændelsen er nået eller passeret.
Ufærdige
Det er hændelser der: ikke er godkendt. Måske mangler der oplysninger, eller der kan være ubehandlede digitale anmeldelser.
Bemærk: Der kan ikke udstedes attester fra Ufærdige hændelser.
Sendt til godkendelse
Det er hændelser der: er sendt til godkendelse af en personregisterfører i sognet/kommunen, der ikke selv må godkende, men kun gemme i Vent.
Bemærk: De kan ikke anvendes til at sende sager til andre myndigheder.
Til godkendelse
Det er hændelser der: er udført af en anden myndighed og skal godkendes af sognet/kommunen
Godkendte
Det er hændelser der: er blevet godkendt, dvs. som færdige men blot venter på, at hændelsesdatoen er nået, så de kan gemmes/aktiveres.
Bemærk: På hændelsesdatoen flytter PERSON hændelsen til Klar til Aktivering.
Afvist på grund af tid
Det er hændelser der: ikke er godkendt og aktiveret inden 30 dage efter hændelsesdatoen
Bemærk: På hændelsesdatoen flytter PERSON hændelsen til Klar til Aktivering.
Eksempel på digital begravelsesanmodning, Klar til aktivering
Som vises i eksemplet herunder, ligger der begravelsesanmodninger 'Klar til aktivering'. Ud over disse anmodninger kan du se, at der også ligger sager i fanen Ufærdige, Til gengæld er der ingen sager i de øvrige faner 'Sendt til godkendelse', ’Til godkendelser’, ’Godkendte’ eller ’Afviste’.
For alle hændelser i vent ses personnummer på personen med navn, Indberettende myndighed, personregisterføreren (bruger), som har registreret hændelsen, type af hændelse, hændelsesdato og Aktioner.
Hvordan åbner og redigerer du en hændelse i vent?
Se videoerne og læs videre i afsnittet nedenfor.
I kolonnen Aktioner kan du redigere hændelsen på blyanten. Bemærk for digitalt anmeldte begravelser, vil der være et ikon for anmeldelse, der giver dig yderligere adgang til anmeldelsens indhold som vist i nedenstående eksempel.
Find og udskriv attest fra dit venteregister
Når en hændelse ligger som en Godkendt hændelse, som vist i nedenstående, vises et attest-ikon. Benyt det til at udskrive og klargøre en attest i forbindelse med f.eks. en forestående dåb eller vielse, se herunder. Attesten er automatisk udfyldt med de oplysninger, der er registreret fra vent.
Slet fra vent
Du sletter en hændelse i vent ved at vælge Aktioner. Derunder finder du et ikon for skraldespand. Se også i nedenstående video.
Vær særlig opmærksom på: Digitale anmodninger om begravelse og ligbrænding der er under behandling og ligger i vent må IKKE slettes. Hvis du sletter sagen om begravelse i vent, kan du ikke fortryde og bliver nød til at registrere begravelsen færdig via knappen Indberet.