Download oversigt eller læs herunder.
Indhold
Fødsel/slægt og fødselsregistreringssted skal verificeres
Indrejse/folkekirke lig F skal verificeres (kun til kirkens personregisterførere)
Unavngiven person
Navneoplysninger skal verificeres
Slægtsoplysninger indberettet af anden myndighed
Dødsfald indberettet af anden myndighed
Ændret CPR-nr.
Fødsel/slægt og fødselsregistreringssted skal verificeres
Hvad betyder den? Jordemor har udtaget et personnummer på et barn, der skal fødselsregistreres.
Hvad skal du gøre? Afvent jordemoderanmeldelse (enten leveret på papir eller digitalt).
Bemærk: Sygehuset kan gensende en digital jordemoderanmeldelse, hvis de mangler oplysninger (f.eks. fødested).
Indrejse/folkekirke lig F skal verificeres (kun til kirkens personregisterførere)
Hvad betyder den? En person er tilflyttet sognet fra udlandet. I den forbindelse er vedkommende blevet registreret som medlem af folkekirken af folkeregistret.
Hvad skal du gøre? Meddelelsen er en orientering til sognearbejdet. Det var en særlig gavnlig orientering, da man tidligere i sognet kunne sende et kirkeblad. I dag anvendes det ikke til det formål.
Bemærk: “F” er en markering i CPR-systemet for medlem af folkekirken.
Unavngiven person
Hvad betyder den? Et barn i sognet (eller kommunen) er 5½ mdr. gammelt og har endnu ikke fået et navn.
Hvad skal du gøre? Såfremt du ikke kan se en dåb i Vent, eller at barnet er navngivet i PERSON, skal du kontakte forældremyndighedsindehaverne for at få barnet navngivet, se Vejledning om navne, afsnit 3.1 og 5.2.
Bemærk: Meddelelsen bliver sendt til morens sidste bopælssogn/-kommune, hvis mor og barn er udrejst. Her må du vurdere, om der kan og skal gøres noget ved sagen.
Navneoplysninger skal verificeres
Hvad betyder den? En anden myndighed har indberettet navngivning eller navneændring.
Hvad skal du gøre? KUN hvis borger bestiller attest, skal den udstedes. Vær opmærksom på: Hvis borger ønsker attest, skal du tjekke, om vedkommende skal verificeres.
Bemærk: Ved anerkendte trossamfund udstedes også kun attest, hvis borger bestiller attest.
Slægtsoplysninger indberettet af anden myndighed
Hvad betyder den? En anden myndighed har rettet slægtskabet, f.eks. ved adoption, ophør af adoption eller faderskab.
Hvad skal du gøre? KUN hvis borger bestiller attest, skal den udstedes. Vær opmærksom på: Hvis borger ønsker attest, skal du tjekke, om vedkommende skal verificeres.
Bemærk: Ved adoption gives tit nye navne. Disse er ikke altid placeret i de rigtige rubrikker.
Dødsfald indberettet af anden myndighed
Hvad betyder den? En domstol har indrapporteret et dødsfald
Ændret CPR-nr.
Hvad betyder den? CPR-kontoret har ændret et personnummer
Hvad skal du gøre? Du skal arbejde videre med det nye personnummer. KUN hvis borger bestiller attest, skal den udstedes. Vær opmærksom på: Hvis borger ønsker attest, skal du tjekke, om vedkommende skal verificeres.