I PERSON kan du tjekke, hvem der har registreret et dødsfald. I helt almindelige sager, hvor afdøde dør i Danmark og har personnummer, er det lægen, der registrerer dødsfaldet via SEI (Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem). Det kan du se i et hændelseskatalog i PERSON, læs mere herunder.
(Hvis det er en kommune, der har registreret dødsfaldet - typisk når dødsfaldet er sket i udlandet, skal du lave et hændelseskatalog i CPR. Du kan læse mere om hændelseskatalog i CPR og finde link til artikel nederst på siden).
_________________________
Tjek myndighed i PERSON for person død i Danmark
Du tjekker således:
I PERSON vælg Søg -> Person -> Hændelseskatalog
Klik på lup for at se Detaljer yderst til højre.
Vær opmærksom på: at Personkoden vil være WNKTSTOP, når dødsfaldet er registreret digitalt af lægen gennem SEI. Dette gælder også selvom den "Indberettende myndighed" vises som bopælssognet (eller som eksemplet her, fødselskommunen for de personer, der er fødselsregistreret i Sønderjylland).
Vær også opmærksom på: Hvis personen er død tidligere, f.eks. i 2015, blev dødsfaldet som oftest også indberettet digitalt via SEI, men omkring det tidspunkt modtog begravelsesmyndigheden sagen i det gamle system, PersonSAG, og det vil se ud som nedenstående i et hændelseskatalog i PERSON. Læg mærke til, at personkoden for en digital indberetning i det daværende system, PERSONSAG var WNK04328.
For de personer, der er død i udlandet, vil kommunen stå som myndighed for at have registreret dødsfaldet og i de tilfælde, er dødsfaldet ikke registreret digitalt men på baggrund af papir. I CPR vil du kunne lave et hændelseskatalog og se, at kommunen står registreret som den Indberettende myndighed.
__________________________
Øvrige relevante artikler
Sognearbejde - Lister i PERSON
Hændelseskatalog – overblik og adgang til et sogns registreringer
Hændelseskatalog i CPR-web