Indhold
Sådan overfører du en overstået konfirmation i KonfirmandKommunikation
Hvor bliver oplysningerne sendt hen når du overfører?
Bemærk: Hvis konfirmanden er oprettet manuelt i KonfirmandKommunikation
Hvis du skal rette oplysninger om konfirmationen
Afslut konfirmationsåret
__________________________
Efter en veloverstået konfirmation, kan du nu registrere konfirmationen endeligt i PERSON.
Hvis I i sognet anvender KonfirmandKommunikation, kan du overføre oplysninger om konfirmationen, herunder oplysninger om præsten, der stod for handlingen sammen med kirke og dato.
Det er en forudsætning, at de oplysninger er udfyldt i KonfirmandKommunikations formularfelter, der også bliver kaldt for 'obligatoriske formularer' i KonfirmandKommunikation.
> Læs evt. artikel om obligatoriske formularer
Sådan overfører du en overstået konfirmation i KonfirmandKommunikation
Anbefaling: Overfør FØRST oplysningerne, når I HAR afholdt konfirmationen og ønsker at registrere den endeligt i PERSON!
Gå ind i KonfirmandKommunikation på fanen 'Overfør til PERSON'.
Tjek evt. at alle obligatoriske oplysninger om præst, kirke og dato er udfyldt for alle konfirmander.
Klik på knappen Overfør til PERSON.
Når du har klikket på 'Overfør til PERSON' sker der en overførsel af de oplysninger, der er udfyldt i KonfirmandKommunikation - i de 'Obligatoriske felter', herunder præst, kirke og dato.
Vær opmærksom på: Hvis der er oplysninger der IKKE er udfyldt i 'Obligatoriske felter', vil du få en meddelelse, når du forsøger at overføre, som ser ud som eksemplet nedenfor:
I det viste eksempel ovenfor ser du tre konfirmander, hvis oplysninger i formularfelterne først skal udfyldes, før du kan overføre alle dine konfirmander. Vælg Administrer formular -> udfyld felterne, præst, kirke og/eller dato og Gem. Herefter kan du forsøge at overføre alle konfirmander til PERSON igen.
Hvis én eller alle de viste konfirmander skal slettes, fordi konfirmanderne IKKE er blevet konfirmeret, skal du først slette dem, før du kan overføre resten af dine konfirmander. Vælg Lister og kommunikation -> klik på konfirmanden -> slet konfirmand. Herefter kan du forsøge at overføre alle konfirmander til PERSON igen via menuen 'Overfør til PERSON'.
Hvor bliver oplysningerne sendt hen når du overfører?
Oplysningerne sendes over til Indkomne sager -> Konfirmation, men kan først ses dagen efter din overførsel. Du ser et eksempel på en overført konfirmation nedenfor, hvor hændelsesdagen er 7. maj 2022 med konfirmation i Dybkær Kirke og med præsten Julie Keinicke Sommer Bostrup.
Når du har tjekket, at disse oplysninger er udfyldt og korrekt, skal du klikke på Gem for at gemme den endeligt, og dermed er personen registreret som konfirmeret.
Bemærk: Hvis konfirmanden er oprettet manuelt i KonfirmandKommunikation
Når du overfører en konfirmation, der er oprettet manuelt i KonfirmandKommunikation - og ikke er tilmeldt med MitID, vil konfirmationen alligevel blive overført til Indkomne sager -> Konfirmation.
En sådan manuelt oprettet konfirmation vil DOG som naturlig konsekvens ikke kunne trække oplysninger om forældrenes samtykke, og du vil se, at de mangler. Derfor er det vigtigt, at du INDEN du gemmer den i PERSON skriver i Anmærkning, at du HAR modtaget skriftligt samtykke til Konfirmationen.
Hvis du skal rette oplysninger om konfirmationen
Hvis du skal rette i de overførte oplysninger fra de obligatoriske formularer i KonfirmandKommunikation som eksempelvis præst, kirke eller dato, kan du gøre det i PERSON, inden du gemmer den endeligt i PERSON.
Afslut konfirmationsåret
Når du har overført alle konfirmationshold til PERSON fra KonfirmandKommunikation, kan du med fordel afslutte dit konfirmationsår i KonfirmandKommunikation helt, således at alle unødvendige dokumenter og oplysninger, der er uploadet til KonfirmandKommunikation ikke længere er tilgængelige.
> Læs mere om at afslutte et konfirmationsår i KonfirmandKommunikation
Øvrige relevante links