Hvis borgeren HAR bestilt sin attest med MitID
Hvis borgeren bor i udlandet og har bestilt sin attest til brevforsendelse via borger.dk med MitID, kan vedkommende angive en privat adresse i sin bestilling, og du må i så fald gerne sende attesten til den adresse. Borgeren der bestiller for sig selv må gerne skrive navn og adresse på en anden end dem selv, fx familie eller en advokat. Dette trådte i kraft ved lanceringen af digital attestbestilling i juli 2018.
> Find attestbestilling på borger.dk
> Læs mere om digital attestbestilling
Hvis borgeren IKKE har bestilt sin attest med MitID
Hvis en borger IKKE har bestilt sin attest med anvendelse af MitID på borger.dk og ønsker en attest sendt til udlandet, skal du bede borgeren om at sende dig en mail via Sikker henvendelse, hvis borgeren har MitID. Kan det ikke lade sig gøre, må attesten ikke sendes direkte til vedkommendes udenlandske adresse men i stedet til den nærmeste danske repræsentation i det land, borgeren opholder sig i. Borgeren kan afhente attesten mod forevisning af ID. Der kan være et gebyr i forbindelse med udleveringen. De danske repræsentationer finder du på Udenrigsministeriets hjemmeside.
> Find Udenrigsministeriets hjemmeside 'Find os i verden'
Fuldmagter
Borgeren kan også lave en fuldmagt til en anden person i Danmark, som kan hente attesten i sit bopælssogn mod forevisning af ID.
> Læs artiklen om fuldmagter
> Læs også om digitale fuldmagter på borger.dk
Er der tale om en attest, der kan printes fra PERSON, kan fuldmagtshavers bopælssogn selv printe attesten. Er der tale om en attest på papir ud fra kirkebogen, skal du enten sende kopi af kirkebogen til sognet, så de udfylder en blank attest, eller sende attesten til fuldmagtshavers bopælssogn.
Legalisering
Hvis attesten skal legaliseres, henvis da borgeren til at læse nærmere om legalisering på um.dk eller find kontaktoplysninger. Det er borgerens eget ansvar at sørge for legalisering.
> Læs mere om legalisering på Udenrigsministeriets hjemmeside
> Find kontaktoplysninger til Udenrigsministeriet og andre myndigheder
________________________