Nye regler – Familieretshuset kan godkende en udenlandsk surrogataftale
Den 1. januar 2025 er der trådt nye regler i kraft, som gør det muligt, at Familieretshuset godkender en udenlandsk surrogataftale.
Inden du behandler en sag om fx navneændring af et barn, som er født i udlandet af en rugemor og indrejst i dit sogn, kan du få brug for at undersøge, om der er tale om en udenlandske surrogataftale, hvor Familieretshuset efter 1. januar 2025 har truffet afgørelse om forældreskab for den tiltænkte eller de tiltænkte forældre. Familieretshusets afgørelse og registrering af forældreskab i henhold til den udenlandske surrogataftale og dermed omregistrering af surrogatmor og registrering af den eller de tiltænkte forældre vil fremgå ved opslag i CPR og PERSON og der sker således ikke en orientering af bopælssognet, når omregistreringen er gennemført.
> Læs mere i artiklen om udenlandsk surrogataftale
Gamle regler – hvis ikke Familieretshuset har godkendt en udenlandsk surrogataftale
Hvis ikke den eller de tiltænkte forældre har søgt om muligheden for at få godkendt eller kan få godkendt en udenlandsk surrogataftale gælder reglerne om stedbarnsadoption fortsat.
Er et barn født af en rugemor, hvor Familieretshuset ikke har truffet afgørelse om at anerkende den udenlandske surrogataftale og på den baggrund fjernet rugemor og registeret den eller de tiltænkte forældre i CPR er der særlige forhold, der skal afklares og dokumenteres.
Du må derfor gerne skrive til os som beskrevet nedenfor, når du får en ansøgning om navneændring af barn født i udlandet af rugemor efter de gamle regler.
Navneændring af barn født i udlandet af rugemor, barnet er indrejst i dit sogn
Vær opmærksom på:
- Er forældremyndighed registreret korrekt i CPR af kommunen i forbindelse med indrejse?
- Er der forelagt dokumentation for registreret forældremyndighed i landet, hvor barnet er født?
- Har kommunen forelagt spørgsmålet om registrering af forældremyndighed for Familieretshuset?
- Er dokumentation for fødselsregistrering, navngivning og forældreforhold forelagt i original form?
- Har barnet "kun" navne fra far eller har det også navn fra kvinden, der har båret og født barnet?
- Er der en erklæring eller tilladelse fra kvinden, der har båret og født barnet til fx ændring af navn?
- Andet som du vurderer kunne være relevant?
Er du ved ansøgning om navneændring af barn født af rugemor usikker på om forældremyndighed er korrekt registreret i forbindelse med indrejse, om nødvendig dokumentation for forældremyndighed er forelagt eller usikker på om den nødvendig dokumentation for navneændringen foreligger, må du gerne skrive til os.
Beskriv det eller de forhold du er usikker på og vedhæft relevant dokumentation ud fra de ovenstående 7 punkter. Har du ikke noget til et af punkterne, må du gerne skrive, at du ikke har noget til det punkt. Fx punkt 7.
Vi hjælper gerne med afklaring af forældremyndighed og afklaring af, om sognet må registrere en navneændring eller om sagen evt. skal sendes videre til Familieretshuset.
Vær opmærksom på:
- En Personattest må udstedes efter navneændring, ellers er der ikke adkomst til en Personattest
- Sognet må ikke tilføre eller verificere forældre, da sognet ikke er myndighed for registrering af forældre, når barnet er født i udlandet
Dåb af barn født i udlandet af rugemor
Hvis du bliver kontaktet af forældre, der er bosiddende i udlandet, som ønsker dåb af deres barn i dit sogn, skal du være opmærksom på, at det ikke er alle barnets oplysninger der kan blive registreret og at forældrene ikke kan få en Fødsels- og dåbsattest. Forældrene kan få et Dåbsbrev, der bekræfter dåb og medlemskab.
Læs hvad der må verificeres ved dåb:
> Læs artiklen Hvad må verificeres ved dåb af børn født i udlandet af ugift mor, eller ved assisteret reproduktion, donor, rugemor mm.
> Find og download dåbsbrev
____