Egen Registerindsigt (myndig)
En borger har ret til at få oplyst, hvad der er registreret i PERSON på vedkommende selv, i form af en Registerindsigt, jf. Databeskyttelsesforordningens artikel 15.
Man skal ikke være verificeret, for at kunne få en Registerindsigt fra PERSON. Registerindsigten skal hverken stemples eller skrives under.
Registerindsigt fra PERSON kan både printes på borger.dk, og rekvireres hos bopælssognet.
Borgeren har kun ret til at få indsigt i sine egne oplysninger.
Vær opmærksom på: Registerindsigten kan ikke rekvireres på baggrund af en fuldmagt.
Vær opmærksom på: For personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne jf. værgemålslovens §6, skal værgen anmode om udskriften.
Registerindsigt fra CPR kan printes på borger.dk med MitID.
Det er kun muligt at finde Registerindsigt på sig selv på borger.dk.
Indsigtsretten er fastlagt i Databeskyttelsesforordningen og offentlighedsloven.
> Find bestilling af registerindsigt på borger.dk
> Læs om fuldmagter
> Find henvisninger til Databeskyttelsesforordningen
> Find henvisning til Offentlighedsloven
Registerindsigt på børn
Vær opmærksom på: Hvis en forælder med del i forældremyndigheden ønsker en registerindsigt fra PERSON på sit barn, og der er adkomst dertil, kræver det - ved fælles forældremyndighed - begge forældremyndighedsindehaveres samtykke.
Vær også opmærksom på: Der kan IKKE udleveres Registerindsigt på børn på baggrund af en fuldmagt. For personer under 18 år skal forældremyndighedsindehaver(ne) anmode om udskriften.
Forældre uden del i forældremyndigheden, kan ikke få registerindsigt på barnet.
Man kan ikke rekvirere en registerindsigt på en afdød person, hverken fra PERSON eller CPR.
> Find bestilling af registerindsigt på borger.dk
> Læs mere og henvis evt. borgeren til at læse mere om registerindsigten på personregistrering.dk