Indhold
Folkeregister
Familieretshuset – Ankestyrelsen
Udlændingestyrelsen
_________________
Folkeregister
I hver kommune findes et folkeregister. Folkeregistrenes primære opgave er bopælsregistrering.
Inden overgang til elektronisk registrering i sognene indtastede folkeregistrene personoplysninger i CPR efter oplysninger fra sognene. Der findes stadig særlige forhold, hvor folkeregistrene er inde i billedet ift. grundregistreringen; primært ved indrejse.
Navngivning – Færøerne
Når et barn, der er fødselsregistret i Danmark, navngives ved dåb på Færøerne, registres navngivningen ved tilbagemelding hos folkeregisteret, mens dåben registreres i bopælssognet under Dåb/fremstilling.
Dødsfald i udlandet
Når en person med dansk bopæl dør i udlandet, skal folkeregistret i bopælskommunen registrere civilstanden som død på landekoden.
Skal afdøde begraves i Danmark, kan personregisterføreren herefter registrere begravelsen.
Faderskab, afgjort ved retten
Folkeregistret registrerer faderskabet, men de kan ikke verificere det. Det skal sognet gøre ud fra kopi af udskriftet fra Retten. Det skal rekvireres enten hos Retten eller hos moderen.
Navneændring og vielse i udlandet
Hvis en person med dansk personnummer er udrejst og får navneændring eller bliver gift i udlandet, er det Folkeregistret, som registrerer både navneændringen og vielsen.
Vær opmærksom på - i forbindelse med navneændringen, er den kun gyldig i Danmark, hvis personen ikke havde domicil i Danmark, da den blev registreret i udlandet. Var der domicil i Danmark, skal der ansøges om navneændring her.
Familieretshuset – Ankestyrelsen
Familieretshuset varetager en række opgaver på vegne af den danske stat. Familieretshuset hører organisatorisk og budgetmæssigt under Social- og Ældreministeriet (2020).
> Find Familieretshusets hjemmeside
Arbejdsopgaverne omfatter bl.a. familieretlige sager, sekretariatsmæssig bistand til de sociale nævn og de psykiatriske patientklagenævn.
I forhold til opgaven med personregistrering har Familieretshuset følgende opgaver:
- Forældremyndighed
- Faderskab/medmoderskab
- Adoption
- Navne
Derudover løser de også opgaver vedr.:
- Separation og skilsmisse
- Børne- og ægtefællebidrag
- Samvær
Familieretshuset har ligeledes en rolle og myndighed, når det gælder navnerettelser for ikke-nordiske EU borgere med opholdstilladelse
> Læs evt. også artikel om familieretshusets myndighed for navnerettelser
Udlændingestyrelsen
Udlændingestyrelsen er registreringsmyndighed for flygtninge og indvandrere.
> Find Udlændingestyrelsens hjemmeside
> Læs evt. også artikel på personer med opholdstilladelse
Udlændingestyrelsen udsteder arbejds- og opholdstilladelser. I forbindelse med registreringer anvender udlændige arbejds- og opholdstilladelseskortet (Whitecard) som legitimation og dokumentation for navne mv.
Eventuelle fejl på arbejds- og opholdskort kan alene rettes af Udlændingestyrelsen.
Whitecard:
Indvandrer/flygtning har
- dansk personnummer
- arbejds- og opholdstilladelseskort
- dansk bopæl
Asylansøger
- opholder sig i en flygtningelejr
- har ikke dansk personnummer
- må ikke arbejde
Fødsel
Ved fødselsregistrering af børn af flygtninge uden dansk personnummer, sendes blanket ’Fødselsoplysninger’ til Udlændingestyrelsen.
Dåb af flygtninge
Dåb af flygtninge, der ikke er fødselsregistreret og navngivet i Danmark, skal ske med de navne, der fremgår af opholdstilladelsen.
Vær opmærksom på: Der skal ikke udtages administrativt personnummer, dåben kan ikke registreres i PERSON og som dokumentation kan du kun lave bekræftelse af dåben på almindeligt papir.
Flygtning – registrering generelt
Alle registreringer, med borgerlig gyldighed, for en flygtning, skal meddeles udlændingestyrelsen.
__________________________
Øvrige relevante links
Hvem registrerer, hvornår og hvordan
Hændelser i udlandet - myndighed for registrering
Registrering af andre myndigheder