I denne artikel finder du skærmbilleder fra PERSON, men du kan også finde en video nedenfor.
Vær opmærksom på: Der står ikke altid på papirerne fra hospitalet, hvornår i svangerskabet dødfødslen er sket - du skal være opmærksom på grænsen mellem abort og dødfødt:
Abort: 21. svangerskabsuge, dag 6
Dødfødt barn: 22. Svangerskabsuge, dag 0
Hvis du er i tvivl, skal du kontakte hospitalet for at afklare, om der er tale om abort eller dødfødt barn.
Vær opmærksom på: Er der tale om abort, og er der ikke nogen kirkelig handling, skal du IKKE udtage adm. personnummer og ikke registrere noget som helst.
Indhold
Indledende sagsbehandling
Fødselsdato og køn
Initier hændelse
7 faner
Personoplysninger
Fødselsregistreringssted
Navne
Medlemskab
Civilstand
Statsborgerret
Kontaktadresse
Valider
Gem
Kvittering
__________________________
Indledende sagsbehandling
Du skal have dokumentationen klar, inden du man begynder at udtage det administrative personnummer.
Navn, civilstand og statsborgerskab skal være afklaret, inden du udtager et administrativt personnummer.
Vær også opmærksom på: Inden du udtager et administrativt personnummer, skal du FØRST sikre dig,
at personen ikke allerede HAR et personnummer. Det gør du således: Lav en søgning i PERSON på personens fødselsdato og navn Søg -> Person -> Fødselsdato, skriv fødselsdatoen, vælg Køn og skriv et navn med stort forbogstav (eventuelt blot noget af personens navn) -> Vælg Medtag personer, der tidligere har heddet navnet -> Klik på Søg. Er der ikke et match, kan du udtage det administrative personnummer.
Fødselsdato og køn
Klik på Indberet -> Dødfald -> Dødfødt barn -> Tildel administrativt personnummer
Du skal ikke skrive noget i Fornavn (søgning). Gentag dato og køn under Bekræft fødselsdato og køn. Du ser datoen som tal det ene sted og som prikker det andet sted, så du ikke får skrevet den samme fejl to gange. Klik på OK.
Initier hændelse
Når du har tastet fødselsdato og fornavn, vil systemet automatisk søge efter alle de, der har samme fødselsdato og fornavn, for at sikre, at du IKKE kommer til at udtage et administrativt personnummer på en person, der måske findes i CPR allerede. Systemet vil vise disse personer på en liste.
Når du udtager et administrativt personnummer på et dødfødt barn, findes det administrative personnummer dog IKKE allerede og derfor skal du nu klikke på 'Initiér hændelse'.
Oplysninger til indtastning
Du skal gå igennem fanerne fra venstre mod højre og ikke skifte imellem dem. Du skal først gemme, når du har været igennem dem alle.
Personoplysninger
Fødselsdatoen og kønnet er overført og kan ikke rettes. Fødselsrækkefølgen er sat til ”1”. Det skal kun rettes, hvis der er tale om en flerfødsel (tvillinger/trillinger osv.). Du skal ikke udfylde Feltet Stilling. Feltet Myndighed er forudfyldt med dit sogn, og det skal du ikke rette.
Fødselsregistreringssted
Indtast fødestedet. Myndighed er forudfyldt med egen sogn og skal ikke ændres. Du må ikke skrive i feltet Myndighedstekst. Du må ikke sættes markering i Verifceret.
Navne
Her skal du ikke indtaste noget. Hvis forældrene har ønsket et kaldenavn, skal det først registreres under arbejdsgangen Dødfødt Barn - Indberet.
Medlemskab
Medlemskabet sættes til Afventer navngivning eller dåb. Du må ikke sætte markering i feltet Verificeret.
Civilstand
Du skal ikke indtaste noget i Civilstand. Civilstanden er automatisk sat til "Ugift”.
Statsborgerret
Ved Statsborgerret skal du indtaste landet, hvor mor er statsborger. Er enten mor eller far dansk statsborger, indtastes Danmark. Du tjekker statsborgerskab ved at lave et opslag i web.cpr.dk under fanen Statsborgerret.
- Har mor dobbelt statsborgerskab, og det ene er dansk, skal du skrive "Danmark" i 'Statsborger i'
- Har mor dobbelt statsborgerskab, og ingen af dem er dansk, skal du skrive det land, hvor hendes pas er udstedt.
Hændelsesdato og myndighed er forudfyldt med fødselsdato og eget sogn. Det skal du ikke ændre.
Sæt markering i Verificeret.
Kontaktadresse
Du skal ikke indtaste noget.
Valider
Ved at trykke på knappen valider nederst i skærmbilledet, får du sikkerhed for, at alle nødvendige data er indtastet.
Gem
Klik på Gem for at udtage det administrative personnummer.
Vær opmærksom på:
Skriv personnummeret ned på f.eks. dødsanmeldelsesblanketten. Det skal bruges i den videre registrering. Kommer der meddelelse om, at der allerede findes en person med samme fødselssekvens, skal du ikke gøre noget.
Klik på Gem igen.
Kvittering
Du har nu tildelt et administrativt personnummer, og skal gå videre med at indberette dødsfaldet med hændelsen "Dødfødt barn".
Når du har indberettet det dødfødte barn helt færdig, kan forældre til det dødfødte barn få udleveret en Attestation af dødfødt barn.
> Læs artikel om hvordan du indberetter dødsfaldet for det dødfødte barn
Øvrige relevante links
Find oversigt over udtagelse af administrativt personnummer
Indberetning af dødfødt barn (og begravelse)