Hvornår er det en abort?
Hvis der sker en dødfødsel før udgangen af 22. svangerskabsuge (til og med 21+6), er der tale om en abort.
Står det ikke på de papirer du får, hvornår i svangerskabet, dødfødslen er sket, er det en god ide at kontakte hospitalet og få dette oplyst for at kunne vide, om der er tale om en abort eller et dødfødt barn. Det har stor betydning for, om du skal registrere noget eller ej.
Skal du registrere en abort?
Hvis der ikke skal være kirkelig handling for en abort, skal du INTET registrere i PERSON.
Forældrene vil få en Nedgravningsattest fra hospitalet, og hvis de ønsker, at der skal være nedsættelse på en kirkegård, er dette en aftale imellem dem og kirkegården og evt. krematorium. Der registreres kun hos kirkegården og krematoriet.
Kirkelig handling for abort
Hvis der er kirkelig handling - jordpåkastelse med gejstlig medvirken - skal mors bopælssogn registrere den kirkelige handling, på baggrund af et administrativt personnummer, som sognet skal udtage, på samme måde som ved dødfødt barn, MEN der må ikke ske nogen tilknytning af forældre.
Det administrative personnummer udtages kun fordi den kirkelige handling ellers ikke kan registreres.
Hvis mor ikke har bopæl i Danmark eller ikke har personnummer er det hændelsessognet, der skal foretage registrering af aborten/begravelsen.
Vær opmærksom på: Du skal følge registreringsanvisningen som ved dødfødt barn, men der er visse ting, som ikke skal registreres.
> Registreringsproces for abort med kirkelig handling
Grundlag for begravelsesregistrering
Grundlaget for registrering af begravelsen er et brev/blanket udstedt af lægen og en Anmodning om begravelse/ligbrænding på papir.
Efter registrering - ingen attest
Du kan udskrive en bekræftelse på almindeligt brevpapir - ingen attest.