Før du godkender et fornavn:
> Find henvisning til Vejledning om navne og læs om godkendelse af fornavne i afsnit 5.4
> Læs artikel om nye fornavne og nydannede efternavne
Indhold
Sagsbehandling og hvilke sager sognet kan behandle
Vurdering af sagen
Firma- og kunstnernavne
Fornavne, der også er beskyttede efternavne, fra en navnekultur, hvor man ikke skelner mellem for- og efternavne
Varianter af fornavne
Om navnehjemmesider til nye fornavne (skrevet af Familieretshuset)
Nye fornavne
Norge
Nordiske navne (også patronymnavne)
Holland
Tyskland
England
Spanien
USA (1)
Frankrig (1)
Frankrig (2)
Italien
Andre navnedatabaser
Forebears
Babynology
Behindthename
Navnedatabaser til patronymnavne - (Færøerne og Island) (OBS - Se også under Nordiske navne)
Færøerne
Island
Hjælp til nydannede mellem- eller efternavne
Husk at indberette navnet med "Fornavnsindberetning"
Orange advarsel i PERSON
__________________________
Sagsbehandling og hvilke sager sognet kan behandle
Vurdering af sagen
Får du en ansøgning om et fornavn, som ikke er på listen over godkendte fornavne, skal du vurdere om du selv skal behandle sagen, eller om den skal omkring Familieretshuset. Læs afsnit 5.4 og 5.4.2 i Navnevejledningen.
Du skal undersøge, om navnet er et beskyttet efternavn. Hvis det er det, skal sagen til Familieretshuset.
>Slå navnet op under 'Hvor mange hedder' hos Danmarks Statistik
Du skal undersøge, om navnet bruges som første fornavn af nulevende og herboende personer, og hvis det ikke gør det, skal du kigge på navnelisterne, som der er link til længere nede på siden, om navnet er et fornavn.
Hvis navnet ikke er et efternavn, kan du godkende navnet hvis:
- Navnet bæres som første fornavn her i landet af 25 nulevende personer eller derover af samme køn som ansøger.
- Der ansøges om et fornavn til en pige, og navnet er et godkendt drengefornavn. Du kan godkende navnet, hvis du i PERSON kan finde mindst 25 nulevende og herboende piger, der bærer navnet som første fornavn.
- Opslag i databaserne viser, at det er almindeligt anvendt som fornavn i andre kulturer (lande), eller ansøgerne kan dokumentere, at navnet er i brug i en bestemt udenlandsk navnekultur.
Firma- og kunstnernavne
Du må ikke godkende navnet, hvis det er et beskyttet firma- eller kunstnernavn.
> Se listen over beskyttede firma- og kunstnernavne
Fornavne, der også er beskyttede efternavne, fra en navnekultur, hvor man ikke skelner mellem for- og efternavne.
Ansøgninger om fornavne, der er beskyttede efternavne, skal som udgangspunkt behandles af Familieretshuset, men du må gerne godkende sådanne fornavne, hvis:
- Navnet bæres som første fornavn her i landet af mindst 25 nulevende og herboende personer eller af samme køn.
- Navnet bæres som første fornavn her i landet af færre end 25 personer af samme køn, og du ved opslag i PERSON kan konstatere, at navnet tillige bæres som efternavn af personer, der stammer fra en kultur, der ikke skelner mellem for- og efternavne.
Hvis du er i tvivl, så send sagen til Familieretshuset.
Varianter af fornavne
Hvis der søges om en variant af et godkendt fornavn, f.eks. hvis der ønskes et bogstav tilføjet sit som følge af numerologi, kan navnet som udgangspunkt tillades, medmindre den nye stavemåde er et beskyttet efternavn, eller det allerede er godkendt som fornavn til det modsatte køn.
Om navnehjemmesider til nye fornavne (skrevet af Familieretshuset)
Nedenfor følger en liste over de hjemmesider som Familieretshuset anbefaler bruges i vurderingen af, om et navn som ikke bruges som efternavn (og ikke er godkendt til det modsatte køn som fornavn) kan godkendes som fornavn af personregisterføreren.
Ved vurdering af, om et fornavn er almindeligt anvendt i udlandet, skal navnet findes i mindst 2 lande.
De 3 mere ”generelle” hjemmesider der findes på listen (forebears, Babynology og behindthename) kan ikke stå alene i vurderingen.
Hvis et navn eksempelvis kun findes på forebears kan det altså ikke godkendes – heller ikke selvom forebears fortæller, at det er almindeligt brugt i 7 lande. Man får til gengæld et fingerpeg om, hvor man eventuelt kan søge videre, og måske kontakte en ambassade.
Vurderingen af om et fornavn kan godkendes, skal foretages ud fra et samlet skøn af, hvor mange der bærer det ansøgte navn i CPR (som første fornavn til rette køn), sammenholdt med hvad der findes på de udenlandske hjemmesider.
Eksempler: Navnet bæres ikke af nogen i CPR, men er fundet på forebears og behindthename: Send ansøgning videre til Familieretshuset.
Navnet bæres af 4 (af rette køn) i CPR som første fornavn, er fundet som fornavn til rette køn på forebears, i Holland og Tyskland: Godkend.
Hvis navnet findes brugt 3 steder i verden af i alt 3 personer kan det ikke skønnes at være ”almindeligt anvendt”.
Norge
Nordiske navne (også patronymnavne) (kan benyttes ved behandling af sager efter § 7, stk. 1, nr. 2 )
https://www.nordicnames.de/wiki/Main_Page
Holland
https://www.meertens.knaw.nl/nvb/english
Tyskland
Ved hit kan man klikke ind på navnet, og det vil være angivet, om det er drengefornavn (männlich) eller pigefornavn (weiblich)
England
Når du skal søge: Kopiér navnet ind i søgefeltet – ellers kan du ikke nå at skrive færdig, før siden er begyndt at søge
Spanien
Klik ind på ”Results” – du kan nu søge på hhv. drengefornavne (”Male”) eller pigefornavne (”Female”)
USA (1)
https://www.ssa.gov/oact/babynames/
Scroll ned til der midt på siden står ”Items of interest”, og start med at ændre ”Years” til ”1900 & later” under ”Popularity of a Name” i højre side.
Du kan herefter søge uden at vælge køn – resultatet vil blive vist som lyseblåt eller lyserødt alt efter om det er et navn båret af drenge eller piger.
Frankrig (1)
http://www.meilleursprenoms.com/
Frankrig (2)
Italien
https://www.istat.it/en/analysis-and-products/interactive-contents/baby-names
Andre navnedatabaser
Forebears
https://forebears.io/forenames
Navnet skal have ”farvekode” (for dreng eller pige) for at kunne tælle med i vurderingen
Babynology
http://www.babynology.com/search.php
Behindthename
Læg ikke vægt på oplysninger der står som “user submitted”
Navnedatabaser til patronymnavne - (Færøerne og Island) (Se også under Nordiske navne)
I forbindelse med behandling af ansøgninger om patronymnavne (navnelovens § 7, stk. 1, nr. 2) kan disse 2 hjemmesider være gavnlige:
Færøerne
Island
https://www.statice.is/statistics/population/births-and-deaths/names/
Hjælp til nydannede mellem- eller efternavne
Til hjælp for at vurdere om et navn er et beskyttet efternavn, kan Danmarks Statistiks side med fordel benyttes:
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/navne
Danmarks Statistik opdaterer siden 1 gang årligt, og den er derfor kun 100% valid samme dag – men hvis der eksempelvis søges om et navn som bæres både som fornavn, mellemnavn og måske efternavn, og der kommer 124 personer op ved søgning i CPR, så kan det være fint at søge her.
Hvis søgning på et navn på siden f.eks. viser, at der er 9 der bærer navnet som efternavn, så vil man med sindsro kunne konstatere, at navnet er beskyttet, og behøver ikke sidde og lede i CPR for at konstatere, om navnet kun er brugt som fornavn og mellemnavn, eller også som efternavn.
Husk at indberette navnet med "Fornavnsindberetning"
Når du har fundet ud af, at du kan godkende fornavnet selv, skal du huske at lave en Fornavnsindberetning.
Orange advarsel i PERSON
Når du har indberettet, kommer fornavnet ikke på listen over godkendte fornavne med det samme, så når du godkender navnet i PERSON, vil der komme en orange advarsel om, at navn ikke er godkendt fornavn - men du har jo lige godkendt det, så du skal bare gemme igen.
_________________________
Øvrige relevante links
Navnenøglen - Fornavne
Navnenøglen - Mellemnavne
Navnenøglen - Efternavne
Fornavnsindberetning
Find Retsregler for navne