> Læs om hvilke navne du kan godkende som personregisterfører.
Fornavnsindberetning for personregisterførere i et sogn
Fornavnsindberetning for personregisterførere i en Sønderjysk kommune
Fornavnsindberetning for personregisterførere i et sogn
Når du som personregisterfører i et sogn godkender et fornavn, skal du indberette det ved at anvende denne formular:
Du kan kun indberette, hvis du er logget på en kirkenets-pc. I forbindelse med indberetningen skriver du fornavnet, om det er et drenge- eller pigefornavn, begrundelse for godkendelse, dine brugerinitialer, sognet du skriver fra samt dine kontaktoplysninger.
Når du har udfyldt, klikker du på "Send".
En gang om måneden sender By-, Land og Kirkeministeriet en samlet liste over godkendte fornavne til Familieretshuset, som lægger de nye godkendte navne på listen med de officielle godkendte fornavne i Danmark.
Fornavnsindberetning for personregisterførere i en Sønderjysk kommune
Er du personregisterfører i en Sønderjysk kommune, skal du indberette de fornavne, du har godkendt på e-mail til servicedesk@km.dk.
I Emnefeltet skriver du "Nyt godkendt fornavn". Mailen udfyldes med følgende:
- Det nye navn
- Drenge- eller pigefornavn
- Begrundelse for godkendelse + link til udenlandske navnehjemmesider, der måtte være anvendt i sagsbehandlingen
- Navn på sagsbehandler + kontaktoplysninger
Advarsel i PERSON
Selv om du har godkendt fornavnet og sendt det ind, vil du stadig få en advarsel om, at fornavnet ikke er tilladt, når du registrerer navnet i PERSON. Det er fordi, navnet ikke er på den officielle liste endnu, men når du har godkendt navnet selv, kan du sagtens gennemføre registreringen alligevel.