Afgørelse af digital sag
Når du har gennemført navneændringen, sender PERSON automatisk en afgørelse og en Personattest til ansøgerens digitale post. Du skal derfor ikke sende en Personattest, med mindre ansøgeren beder om det.
Afgørelse af papirsag
Når du har udfyldt den nederste del af papiransøgningen, og har skrevet under og stemplet på side 2, så er ansøgningen blevet til en afgørelse. Du skal sende kopi af afgørelsen sammen med en Personattest med almindeligt brev til ansøger.
Arkivering af digital sag
PERSON arkiverer navneændringssager i 30 år.
Får du bilag til digitale sager, som du ikke kan vedhæfte, skal disse gemmes i dit fysiske arkiv i 30 år. Du skal skrive ansøgers navn og personnummer samt sagens referencenummer på papirerne.
Vær opmærksom på: Afgørelser på digitale sager skal ikke printes og gemmes i fysisk form. PERSON gemmer sagerne iht. arkiveringsreglerne.
Arkivering af papirsag
Du skal gemme afgørelsen i dit fysiske arkiv sammen med evt. bilag i 30 år.