Hvis der er søgt om navngivning af barnet inden 6-måneders fristen, og sagen afventer Familieretshusets behandling, skal barnet have registreret navn på 6-måneders dagen.
Hvis det er fornavnet, der afventer Familieretshusets godkendelse, skal der registreres ”ej Fornavn” som fornavn og det (mellem- og) efternavn, som fremgår af ansøgningen.
Hvis det er et mellemnavn, der afventer Familieretshusets godkendelse, registreres det ansøgte for- og efternavn.
Hvis det er efternavnet, der afventer Familieretshusets godkendelse, registreres det ansøgte fornavn (og evt. mellemnavn) og mors efternavn.
Husk at orientere Familieretshuset, når du har registreret det midlertidige navn i PERSON/CPR.
Du skal også altid orientere forældrene/forældremyndighedsindehaver(e) om, at du har registreret et navn på 6-måneders dagen.
Der findes ikke en brevskabelon til disse tilfælde.
Når der kommer en afgørelse
Hvis Familieretshuset imødekommer ansøgningen, registreres det nye navn som en navnerettelse via Ret/fortryd på 6-månedersdagen. Husk at orientere forældrene om dette.
Hvis Familieretshuset afviser ansøgningen (om fornavn), skal personregisterføreren kontakte forældrene skriftligt, og give dem en kort frist til at navngive (8-10 dage) hos bopælssognet/den sønderjyske kommune med information om, at ellers vil sagen blive sendt til Familieretshuset og vil kunne ende hos politiet.
Der findes ikke en brevskabelon til disse tilfælde.
Navngivningen skal ske på papirblanket, da selvbetjeningsløsningen ikke kan anvendes, når der allerede er registreret et navn på barnet.