Nye regler pr. 1. januar 2023
Den 1. januar 2023 træder der nye regler i kraft i forbindelse med administrative personnumre. Det drejer sig om vurdering af ID-beviser som grundlag for at udtage et adm. personnummer.
Dette sker ved § 1, stk. 5 – 7 i Bekendtgørelse om folkeregistrering.
> Find henvisning til Bekendtgørelse om folkeregistrering
De nye regler gør det nødvendigt med en ny struktur og organisering af opgaven med at vurdere ID-beviser og udtage adm. personnummer.
Ny struktur når der skal udtages et adm. personnummer
For at leve op til de nye krav om kvalitet i opgaveløsningen bliver adgangen til at udtage et adm. personnummer centraliseret til 41 sogne og 2 sønderjyske personregistre, som fremover bliver benævnt ”1.16- myndigheder”.
Vær opmærksom på: Fra 1. januar 2023 er det således alene 1.16-myndigheder, som har bemyndigelse til at udtage adm. personnummer.
Det betyder, at ingen andre sogne eller sønderjyske kommuner må udtage adm. personnumre efter denne dato.
Skema med oversigt over 1.16-myndighederfindes nedenfor.
> Find skema med kontaktoplysninger i form af sognemail og tlf. nr.
Hvis de berørte 1.16-myndigheder, har ændringer til de kontaktoplysninger, som fremgår af skemaet, bedes ændringerne sendt hurtigst muligt til Personregistreringsenheden .
> Send mail til Personregistreringsenheden (servicedesk@km.dk)
Organisering af arbejdet
Hændelsesmyndigheden - bestiller
Det er hændelsessognet eller den sønderjyske kommune, fremover kaldet ”hændelsesmyndigheden”, hvor hændelsen skal registres (fx fødsel, dødsfald/begravelse, dåb eller vielse), som rekvirerer de nødvendige ID-beviser (farvefoto) hos borgeren og bestiller et adm. personnummer hos 1.16- myndigheden. Som udgangspunkt vælges den nærmeste 1.16-myndighed, men det er ikke et krav.
Personregistreringsenheden har udarbejdet en vejledning til hændelsesmyndigheden i, hvordan sagsbehandlingen skal foretages.
> Find vejledning for hændelsesmyndigheder i bestilling af adm. personnummer
1.16-myndigheden – vurderer ID-beviser og udtager adm. personnummer
Det er 1.16-myndigheden, som foretager vurdering af de fremsendte ID-beviser og udtager et adm. personnummer.
Personregistreringsenheden har udarbejdet en procedure til 1.16-myndigheden i vurdering af ID-beviser og udtagelse af adm. personnummer.
> Find procedure vedr. implementering af initiativ 1.16
Bestillingsskema
Når en hændelsesmyndighed skal bestille et adm. personnummer hos 1.16-myndigheden, skal de udfylde et bestillingsskema. Dette skema skal følge sagen hos alle de relevante myndigheder, i sagsbehandlingen om udtagelse af adm. personnummer.
> Find skema ”Bestilling og sagsbehandling – administrativt personnummer”