Medunderskrift via link i kvitteringsmail
Der kan medunderskrives via det link, der bliver sendt på alm. mail til den/de person(er), som skal medunderskrive. Der kan også medunderskrives ved at logge direkte ind på borger.dk
Vær opmærksom på: mailen kommer ikke altid i indbakken. Nogle e-mails bliver frasorteret og lander i spam/uønsket mail, eller kommer slet ikke frem.
Hvis du får en henvendelse fra en forælder/ægtefælle/samlever/plejeforælder mm, der skal medunderskrive og ikke har fået mailen med link, kan du bede dem tjekke deres spam/uønskede mail og hvis ikke mailen er kommet frem, bede dem medunderskrive på borger.dk (se nedenfor).
Medunderskrift på borger.dk
Personen, som skal medunderskrive logger ind på boger.dk og går ind under Navneændring.
Herefter skal de vælge 'Medunderskriv ansøgning om navneændring med MitID' og klikke på 'Start'
Når personen er logget på, ligger ansøgningen og afventer medunderskrift:
Medunderskriver kan afvise sagen
Når en medunderskriver på en navneændringssag ikke ønsker at give sit samtykke, lader de fleste være med at skrive under.
Det er dog også en mulighed at afvise samtykket ved at skrive under.
På borger.dk er der to muligheder for at medunderskrive:
- Accepter og underskriv med MitID
- Afvis og underskriv med MitID
Har en medunderskriver afvist sagen, vil det se således ud i Indkomne sager:
Og når du åbner sagen, ser det således ud:
Medunderskriver, som afviser at give samtykke, får denne mail fra systemet:
Du har afvist at give samtykke til en ansøgning om navneændring.
Ansøgningen vedrører Rasmus Bo Ellebjerg Rasmussen-Bjørnedyhr.
Der vil ikke ske yderligere sagsbehandling.
Sagens referencenummer er: S654536289.
Med venlig hilsen
Personregistrering.dk
Ansøger får efter afvisningen denne mail fra systemet:
Juliane Vogelsänger har underskrevet og afvist at give samtykke til din ansøgning om navneændring.
Når en part afviser din ansøgning om navneændring, kan du ikke få det ansøgte navn. Din ansøgning må derfor afvises, og der vil ikke ske yderligere sagsbehandling.
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Sydhavn Sogn, Københavns Kommune.
Du kan finde kontaktoplysninger på borger.personregistrering.dk
Sagen har følgende referencenummer: S654536289.
Med venlig hilsen
Personregistrering.dk
____________________________________________________
Øvrige relevante links: