Drop-in dåb er primært beregnet til personer med personnummer, hvor identitet og registreringsforhold kan afklares umiddelbart.
Indhold
Skemaer og Dåbsbrev
Personen er født i Danmark og er verificeret
Personen er født i Danmark, men er ikke verificeret
Personen er født i udlandet og har personnummer
Særlige tilfælde
Personer uden personnummer
Skemaer og Dåbsbrev
> Download "Dåbsskema"
> Download Drop-in dåb liste1
> Download Drop-in dåb liste 2
> Download "Dåbsbrev" (dansk) på folkekirkens intranet
> Download "Dåbsbrev" (dansk/engelsk) på folkekirkens intranet
Personen er født i Danmark og er verificeret
Hvis personen er verificeret, og der ikke er registreret en dåb, kan dåben som udgangspunkt gennemføres straks efter samtale med præsten.
- Voksne kan døbes umiddelbart.
- Børn kan døbes, hvis reglerne om forældremyndighed er opfyldt.
- Dåben registreres, og der kan udstedes Fødsels- og dåbsattest eller Dåbsattest.
Personen er født i Danmark, men er ikke verificeret
Står der Medlem i stamdata, men medlemskabet er ikke verificeret, tyder det ofte på, at der tidligere har fundet en dåb sted, som ikke er registreret i PERSON.
Hvis personen ikke er verificeret, skal præsten være særligt opmærksom på, om der tidligere kan være foretaget dåb. Der må ikke ske gendåb.
- Personen sendes til samtale med præsten.
- For personer født i Danmark før digital registrering bør det undersøges om der er foretaget dåb. Dette gøres ved opslag i kontrabøgerne eller andre kilder.
> Find kontrabog på sa.dk - Hvis præsten vurderer, at personen ikke tidligere er døbt, kan dåben gennemføres.
Vær opmærksom på:
- Kontrabøger kan findes på sa.dk for personer født til og med 1960.
- Personer, hvor der står Udenfor i stamdata, kan også tidligere være døbt og efterfølgende udtrådt, uden at oplysningerne er registreret i PERSON. Der kan fx være tale om en automatisk udmeldelse i forbindelse med tidligere udrejse.
> Læs om medlemskab ved udrejse/genindrejse
> Læs om kirkeskat ved udmeldelse ved udrejse og genindrejse
Vær opmærksom på:
Er personen indført i en fysisk kirkebog, men ikke verificeret, skal der bestilles en verificering.
Dåben kan foretages, men kan først registreres, når verificeringen er på plads. Derefter kan der udskrives en Fødsels- og Dåbsattest. Ved Drop-in Dåben kan der udleveres et Dåbsbrev, og attesten eftersendes efter verificering og registrering.
> Find kontrabog på sa.dk
> Bestil verificering
> Find og download dåbsbrevet (dansk) på folkekirkens intranet
> Find og download dåbsbrevet (dansk/engelsk) på folkekirkens intranet
Personen er født i udlandet og har personnummer
Hvis personen har personnummer, men ingen registreret dåb, skal præsten gennem samtale sikre sig, at personen ikke allerede er døbt i udlandet eller i et andet kristent trossamfund.
Hvis præsten vurderer, at dåb kan finde sted:
- voksne kan døbes,
- børn kan døbes hvis reglerne om forældremyndighed er opfyldt,
- der udstedes som udgangspunkt dåbsbrev.
Fødsels- og dåbsattest kan kun udstedes, hvis personen er verificeret efter gældende regler for personer født i udlandet.
> Læs Verificering ved dåb af person, som er født i udlandet - dokumentation og registrering – P-Supportforum
> Læs "Verificeringsnøgle 5 - personer født i udlandet"
> Find og download dåbsbrev (dansk) på folkekirkens intranet
> Find og download dåbsbrev (dansk/engelsk) på folkekirkens intranet
Særlige tilfælde
Personer uden personnummer
Personer uden personnummer bør som udgangspunkt ikke betragtes som almindelige drop-in dåbssager.
Der skal først kunne foretages grundregistrering og tildeles administrativt personnummer. Dette kræver ofte yderligere dokumentation og sagsbehandling.
Dåb af personer uden personnummer bør derfor kun ske efter præstens konkrete vurdering.
Hvis dåben gennemføres:
- Der skal bestilles administrativt personnummer hos en 1.16-myndighed.
- Dåben og medlemskabet registreres.
- Sognet må ikke registrere forældre og må ikke verificere oplysninger om navne
- Der kan udstedes dåbsbrev.
> Læs "Verificeringsnøgle 5 - personer født i udlandet"
> Læs om bestilling af adm. personnummer
> Find og download dåbsbrevet (dansk) på folkekirkens intranet
> Find og download dåbsbrevet (dansk/engelsk) på folkekirkens intranet
Se også:
Grundlag - Dåb/Fremstilling – P-Supportforum