Personer, som er adopteret til Danmark, skal registreres og verificeres på lige fod med danskfødte børn, uanset om personen er døbt i folkekirken.
Verificering ved dåb af adoptivbarn
Får du en dåb af et adoptivbarn, kan Familieretshuset have registreret og verificeret adoptivbarnets oplysninger om forældre, men der kan mangle verificering af 1. navnerække, medlemskab og/eller adoptivbarnets historiske forældre.
Du skal bestille en verificering og vedlægge kopi af adoptionsbevillingen.
Verificering ved attest til adopteret
Hvis du får en anmodning om attest på en adopteret person, kan der også være oplysninger i PERSON, som ikke er verificerede.
Du skal bestille en verificering.
Er personen ikke døbt, skal du vedlægge kopi af adoptionsbevillingen på ansøgningen.
Er personen døbt, beder vi om kopi af dåbsbogen fra dåbssognet. Hvis første udenlandske navnerække og/eller adoptionen ikke er tilført ministerialbogen, beder vi dig indsætte kopi af adoptionsbevillingen.