Der skal være to vidner til stede til en kirkelig vielse. Hvis parret kommer alene i kirken, kan to af kirkens personale skrives ind som vidner. De skrives ind med navn og kirkens adresse. Under Notat skrives 'Kirkens personale'.
Præsten kan ikke være vidne.
Det er påkrævet, at vidnerne er til stede - man kan ikke være vidne in absentia.
Vidnerne behøver ikke være myndige, men skal være så gamle, at de forstår, hvad en vielse er, og hvad der foregår i kirken.