Konfirmation
En konfirmation sker traditionelt i Danmark når man er omkring 14 år gammel.
Enhver kan dog når som helst henvende sig til en præst og bede om at få en konfirmation – en bekræftelse af dåben.
Dåb er påkrævet
Det er påkrævet at du er døbt i den kristne tro, for at kunne blive konfirmeret.
Konfirmation på baggrund af udenlandsk dåb
Det er altid præstens afgørelse, om man kan blive konfirmeret på baggrund af en udenlandsk dåb.
Bliver konfirmanden medlem af folkekirken ved konfirmationen på baggrund af en dåb i udlandet, skal du registrere medlemskabet først med hændelsesdato = konfirmationsdato, før du registrerer selve konfirmationen. Ellers bliver du stoppet, fordi personen ikke er medlem af folkekirken.
Hvis konfirmanden er født i dansk folkekirkesogn og døbt i udlandet, registreres dåben som Anden dåb.
Hvis konfirmanden ikke er født eller døbt i Dansk folkekirkesogn, registreres dåben ikke, men skrives som anmærkning ved registrering af Medlemskab.
Hvem registrerer konfirmationen
Konfirmation registreres i hændelsessognet. Det vil sige, der hvor konfirmationen finder sted, uanset, hvor konfirmanden bor eller modtager konfirmandundervisning.
Hvem registrerer ændring i medlemskab ved konfirmation
Almindeligvis er det bopælssognet, der registrerer ændringer i medlemskabet, men i forbindelse med konfirmation, er det mest hensigtsmæssigt, at konfirmationssognet foretager ændringen.
Registrering af konfirmander - Gentag med Data
Når du registrerer flere konfirmander på en gang, kan du, når du har skrevet dato, tidspunkt, præst og myndighed ved den første registrerede konfirmand, at gentage alle data på de næste konfirmander, så du ikke skal skrive alle data hver gang.