I Danmark har vi et 'hierarki' blandt forskellige retsregler. Denne rangfølge ser således ud (med den 'fineste' først):
- Grundlov
- Lov
- Lovbekendtgørelse
- Bekendtgørelse
- Cirkulære
- Vejledning
En retsregel må ikke indeholder bestemmelser i strid med regler et trin højere.
Grundloven
Grundloven er den 'øverste' lov der indeholder regler vedr. vores statsforfatning. Grundloven kan kun ændres i overensstemmelse med en særlig fremgangsmåde, der fremgår af grundlovens § 88.
Love
Love kan indeholde regler, der er bindende for forvaltning/myndigheder og borgere. De vedtages af Folketinget efter 3 behandlinger og stadfæstes af Majestæten. Love kan kun ændres ved anden lov (en såkaldt ændringslov). En lov må ikke indeholde bestemmelser, der er i strid med grundloven.
Lovbekendtgørelse
En lovbekendtgørelse (også kaldet en bekendtgørelse af lov) er en datasammenskrivning af en lov og dennes efterfølgende ændringslove. Fordelen ved en lovbekendtgørelse er, at man som personregisterfører kun behøver at sidde med én regelsamling, i stedet for at sidde med hhv. lov og indtil efterfølgende ændringslove. Skulle det vise sig, at der er en skrivefejl i lovbekendtgørelsen, er det ordlyden i loven/ændringslovene der er gældende.
Bekendtgørelser
Bekendtgørelser er administrativt fastsatte retsregler, udstedt af en minister med hjemmel i en lov. Bekendtgørelser skal således ikke vedtages eller behandles af Folketinget. En bekendtgørelse kan indeholde regler, der er bindende for såvel forvaltning/myndigheder som for borgerne. En bekendtgørelse må ikke indeholde bestemmelser, der er i strid med grundlov eller lov.
Cirkulærer
Cirkulærer er administrativt fastsatte regler, der kan udstedes med hjemmel i en trin højere retsregel, eller på baggrund af et over-/underordnelsesforhold. Ofte udstedes cirkulærer af f.eks. et ministerium til en underordnet myndighed. Cirkulærer kan kun indeholde regler, der er bindende for forvaltningen/myndigheder. Man kan således ikke fastsætte regler for borgernes opførsel i et cirkulære. Cirkulæret må ikke indeholde bestemmelser, der er i strid med grundlov, lov eller bekendtgørelse.
Vejledninger
Vejledninger indeholder ikke bindende regler, men er udelukkende vejledende. Vejledninger kan udsendes til borgere (f.eks. en O-/A-erklæring etc.) og til myndigheder/forvaltningen (f.eks. By-, Land og Kirkeministeriets vejledning om samarbejde i folkekirken). Vejledningen fastsætter ikke i sig selv en retstilstand, men vejleder/beskriver en række forhold, der kan have betydning for vejledningens målgruppe, når målgruppen skal efterleve eksisterende regler i love/bekendtgørelser/cirkulærer.