Hvad er en digitalt signeret attest?
Attester, som du sender via dine Indkomne sager til borgerens Digitale Post er digitalt signerede.
Vær opmærksom på: at en digitalt signeret attest kun er til digital anvendelse for borgerne. Det vil sige, at attesten ikke er signeret i hånden men signeret med By-, Land og Kirkeministeriets digitale signatur. En digital signatur er en form for elektronisk, krypteret stempel og bekræfter, at attesten kommer fra By-, Land og Kirkeministeriet som myndighed og ikke er blevet ændret. Til den digitale signatur knytter sig et funktionscertifikat, der beviser gyldigheden af signaturen, idet den er en slags elektronisk dokumentation.
En digitalt signeret attest har samme gyldighed som en attest med en fysisk underskrift, hvis modtageren er i stand til at modtage en attest digitalt, - dog er den kun til anvendelse i digital form og skal ikke printes.
Hvordan ser man signaturen?
Signaturen ligger digitalt på attesten og vises i en blå bjælke placeret over attesten. Den er ikke synlig på selve den digitale attest attest og kan ikke ses, når man printer attesten.
Vær opmærksom på: Signaturen kan KUN ses, når man åbner attesten i programmet Adobe Acrobat Reader. Du kan heller IKKE se signaturen, når du åbner attesten i en browser.
Borger skal gøre følgende, når han/hun modtager attesten i sin Digitale Post:
- Downloade attesten
- Finde attesten i Stifinder og herunder i mappen Overførsler
- Herefter højreklikke og klikke på Åbn med
- Vælge programmet Adobe Acrobat Reader
Når attesten er hentet og åbnet, ser den således ud:
1. Hvis Adobe Reader ikke er bekendt med certifikatet, vil der stå: "Mindst én signatur skal valideres" eller i en engelsk version af Adobe ´"At least one signature is invalid". Dette betyder ikke, at attesten eller signaturen ikke er gyldig, men at Adobe, der står bag Acrobat Reader, ikke har optaget den danske stats ”rodsignatur” på deres liste over certifikater, som de stoler på. Digitaliseringsstyrelsen og Nets DanID arbejder på at få rodsignaturen på denne liste, men så længe dette ikke er sket, vil By- Land, og Kirkeministeriets funktionscertifikat angives som ”ukendt” af Acrobat Reader (ligesom andre myndigheder og virksomheder)
(Man kan selv angive tillid til dette certifikat, hvorefter certifikatet fremover vil fremstå som kendt for brugeren (se punkt 3) - dette har dog ingen betydning for selve attesten og dens gyldighed).
2. Ved at klikke på knappen ”Signature Panel” kan man se, at attesten er signeret af Kirkeministeriet (By-, Land og Kirkeministeriet) – KM-Attest.
Et nyt vindue åbner sig, og man klikker på 'Tillid' i bjælken til øverst:
Klik på knappen 'Føj til pålidelige certifikater' og derefter skal man klikke OK til, at man ønsker at stole på certifikatet.
Næste gang man åbner en attest som PDF i Acrobat Reader, vil det nu kunne ses, at teksten øverst i den blå bjælke er ændret til 'Er signeret og alle signaturer er gyldige'