UdskrivIndhold
Borger siger, at der er fejl i navnerækken
Rettelse fra å og aa - og omvendt
Berigtigelse i ansøgning i Indkomne sager
Berigtigelse af et registreret navn
Eksempler
Forældre enten udrejst eller udsendt af staten
Brødre har forskelligt mellemnavn
Navn stavet forkert ved indrejse
____________________
Borger siger, at der er fejl i navnerækken
Bliver du kontaktet af en borger, som mener at deres navn er stavet eller skrevet forkert, skal du foretage en vurdering, om det er noget du kan berigtige umiddelbart, om en anden myndighed skal berigtige det, eller om der er tale om en reel navneændring.
Vær opmærksom på: Du har notatpligt i forhold til berigtigelse af navne.
Hvis en myndighed ved indrejse har skrevet et navn forkert, eller der mangler et navn, er der umiddelbart tale om en berigtigelse. Det er den myndighed, som har registreret navnet ved indrejse, som skal foretage berigtigelsen.
Se under Adresser -> Tidligere adresser på Personsiden, hvilken myndighed, der har registreret personen ved indrejse.
Der er dog flere faktorer, der spiller ind – domicil, historisk navnelovgivning, lovgivning, der omhandler andet end navne mm.
Det er derfor vigtigt, at du undersøger sagen grundigt, før du konkluderer, at der er tale om en berigtigelse.
> Læs om mere om domicil
> Find henvisninger til historiske navnelove
> Find henvisning til navnelove
Rettelse fra å og aa - og omvendt
Et ønske om at ændre fra AA til Å eller omvendt i sit navn, er en navnerettelse og ikke en navneændring, da aa og å ifølge dansk retskrivning er at betragte som det samme bogstav.
Hvis man f.eks. hedder Søndergaard og ønsker at hedde Søndergård, er der således ikke tale om en navneændring; men en navnerettelse, der ikke er gebyrbelagt. Anmodningen skal altid imødekommes, uanset om der er tale om fornavn, mellemnavn eller efternavn. Borgerens anmodning skal være skriftlig, f.eks. ved "Sikker henvendelse" eller et postbrev. Anmodningen skal gemmes i 30 år ligesom en navneændring.
Cirkulære om skrivemåden aa eller å i et navn
Vær opmærksom på: Ingen andre vokaler med to varianter betragtes som samme bogstav.
Berigtigelse i ansøgning i Indkomne sager
Laver du en berigtigelse på en ny indkommen sag, er det vigtigt, at du afklarer med alle ansøgere i den specifikke sag, at de er indforståede med berigtigelsen – skriv altid en bemærkning under fanen Noter, hvis sagen er kommet digitalt, eller lav et notat/print evt. mails, hvis du har fået sagen på papir.
I den digitale ansøgning berigtiger du navnet inden du gemmer endeligt.
På papiransøgningen foretages berigtigelsen med kuglepen i navnefelterne, og du skriver dato og din underskrift ved berigtigelsen. Herefter registreres navnet i PERSON via knappen Indberet -> Navne.
Berigtigelse af et registreret navn
Laver du en berigtigelse på et allerede registreret navn, skal du lave et notat og gemme det i dit fysiske arkiv med dato for berigtigelsen og evt. udskrevne mails som dokumentation.
Navnet berigtiges via Ret/fortryd -> Navne, og hvis systemet ikke automatisk fjerner adresseringsnavnet, skal du huske at gøre det, inden du gemmer endeligt.
> Læs om adresseringsmellemnavne
I anmærkning skriver du: Rettelse af stavemåde iht. forevist dokumentation.
Opdager du, at du ikke kan få lov til at berigtige navnet i PERSON, er det måske fordi SKAT har udtaget personnummeret. Så kan du ikke berigtige selv, men skal sende sagen med dokumentation til verificering hos Verificeringsenheden i Personregistreringsenheden.
Eksempler
Forældre enten udrejst eller udsendt af staten
Oskar Jimenez Hansen er født i Spanien af danske forældre for 32 år siden, og indrejst i Danmark, da han var 6 år. Nu skal han giftes. Hans navn står i PERSON med Jimenez som 2. fornavn og Hansen som efternavn.
Oskar kommer på kirkekontoret med en fødselsattest fra Spanien, hvor der står, at hans efternavn er Jimenez Hansen uden bindestreg, som der er tradition for i Spanien.
Her skal du undersøge forældrenes domicil:
Var forældrene udrejst, da han blev født, er der tale om en berigtigelse til dobbelt efternavn uden bindestreg, fordi spansk navnelov er gældende. Det er myndigheden, der registrerede navnet ved indrejse, som skal foretage berigtigelsen.
Men hvis en af Oskars forældre var udsendt af den danske stat, da han blev født, så ville denne forælder stadig have domicil i Danmark, da fødslen fandt sted, selv om der var bopæl i Spanien, og derved ville dansk navnelov gælde. I det tilfælde vil der ikke kunne laves en berigtigelse til dobbelt efternavn uden bindestreg, fordi dansk navnelov ikke giver mulighed for dobbelt efternavn uden bindestreg.
Jimenez flyttes derfor ned som mellemnavn, og han vil senere ved navneændring kunne få det som enkelt efternavn, eller som del af dobbelt efternavn med bindestreg, men han vil ikke kunne få dobbelt efternavn uden bindestreg.
Brødre har forskelligt mellemnavn
To brødre, Arne Höhne Søndergaard født i 1943, og Gerhard Høhne Søndergaard, født i 1951, er lidt forvirrede over deres mellemnavne. Arne mener, at han også hedder Høhne, lige som sin bror, og vil gerne have det rettet.
Men det er ikke sikkert, at der er tale om en fejl.
Til og med 1961, kunne man give sine børn et mellemnavn, som ikke stammede fra slægten, og stave det, som man ville. Derfor kan det sagtens være forskelligt for de to brødre.
Der var i nogle år mulighed for at tilrette tyske og svenske navne til dansk stavemåde, men det stoppede med navneloven i 1981, og det har de ikke fået gjort; derfor hedder brødrene det de hedder.
Hvis Arne vil have ændret navnet til Høhne, kræver det dels en navneændring med gebyr, dels, at han har opadgående (forældre - bedsteforældre osv.) tilknytning til den stavemåde. Har han ikke tilknytningen, kan han ikke få det ændret, med mindre han får skriftlig tilladelse fra alle, der bærer navnet, da Høhne er et beskyttet efternavn.
Navn stavet forkert ved indrejse
Wim van de Velde fra Nederlandene har boet i Danmark siden 1970 og fik dansk statsborgerskab i 1991.
Han hedder egentlig Wim van der Velde, men det blev skrevet forkert, da han indrejste, og han har aldrig fået taget sig sammen til at få det ændret.
Nu kommer han med en fødselsattest fra Nederlandene, hvor der tydeligt står van der Velde.
Det ligner jo en helt almindelig berigtigelse, som den myndighed, der registrerede hans navn ved indrejse, skal rette – men – han er blevet statsborger.
Ved statsborgerskabet er navnet blevet til lov, fordi statsborgerskabet er givet til en mand med navnet Wim van de Velde. Derfor kan han ikke få en berigtigelse, og skal lave en navneændring med gebyr, for at få sit oprindelige navn her i Danmark.
Var han kommet før, han fik statsborgerskab, ville der have været tale om en berigtigelse.