For at forberede sig på en evt. nødsituation, hvor der ikke er adgang til PERSON/CPR og eller internet/strøm, skal du forberede dig for at sikre, at din myndighed kan opretholde personregistreringen i denne periode. Det gør du ved at have beredskabsskemaer og blanketter på papir liggende klar i skuffen.
Hvad er en nødsituation?
- PERSON/CPR er nede i mere end et døgn (nedbrud/angreb).
- Internettet er lagt ned (nedbrud/angreb).
- Strømafbrydelse i større dele eller hele landet (nedbrud/angreb).
Beredskabsskema
Personregistreringsenheden har udarbejdet et beredskabsskema, hvor du kan notere personregistreringer (fødsel, dødsfald, osv.) til senere indtastning i PERSON.
Fødsler, dødsfald og O/A-erklæringer skal noteres og afgøres under en nødsituation. Alle andre hændelser skal noteres, men afgørelsen kan vente. Dette skal borgeren orienteres om.
Sådan ser skemaet ud, når du printer det ud:
Sådan kan skemaet se ud, hvis du udfylder det på en PC. Det kan være aktuelt, hvis PERSON/CPR er nede i mere end ét døgn, men hvor der ikke er strømafbrydelse.
Sådan kan skemaet se, hvis du udfylder det i hånden. Det kan være aktuelt ved en hel eller delvis strømafbrydelse i større dele eller hele landet.
Selve beredskabet
- Print 5 beredsskabsskemaer ud på papir
> Find beredsskabsskema
- Print ansøgningsblanketter ud på papir, og hav dem liggende klar i skuffen. 5-10 stykker er fint til de fleste sogne, lidt flere til de største sogne.
> Find ansøgningsblanketter
Printeren virker ikke, hvis der er strømafbrydelse.
Vær opmærksom på: Under en nødsituation kan afdelingen for personregistrering og andre myndigheder være forhindret i at kommunikere med dig - og omvendt.