Du skal gøre dig en række overvejelser, inden du begynder arbejdsgangen, og det anbefales, at du noterer dem ned:
- Hvad er personens fødselsregistreringssted – er det udenlandsk er det landet, der skal indtastes som fødselsregistreringssted.
- Har personen (allerede) navn? Hvordan er for-, mellem- og efternavne fordelt?
- Hvad er navnedato og navnemyndighed? I udlandet er datoen i reglen fødselsdatoen, som indtastes, hvis ingen anden dato kendes.
- Er personen medlem af folkekirken allerede, eller skal vedkommende først blive det f. eks ved dåb?
- Med hensyn til personens civilstand: kender vi ægtefællen (personnummer eller navn og fødselsdato, hvis vedkommende ikke har personnummer)?
- Hvad er statsborgerskabet? Tjek det ved at lave et personopslag på CPR og find link herunder
- Vedrører det et barn til en statsløs, skal du læse mere i artiklen herunder
- Foreligger den fornødne dokumentation?
- Har ægtefælle personnummer, og i så fald: er dennes civilstand registreret korrekt? Det skal ordnes, inden du udtager administrativt personnummer.
____________________________
Øvrige relevante artikler
Læs om at tildele administrativt personnummer til en statsløs
Læs om forskel på statsborgerskab, statsborgerret og indfødsret
Lav opslag på CPR og tjek statsborgerskab på CPR