Når en person, som er født i udlandet, skal døbes i Folkekirken, skal du være opmærksom på din registrering og dokumentation.
Vær opmærksom på: Det kræver særlig sagsbehandling og dokumentation, før du kan udstede en Fødsels- og Dåbsattest. Ellers kan du kun udstede dokumentation for dåben på almindeligt papir.
Person, som er født i udlandet, og kun er i Danmark for at blive døbt.
Du skal se personens fødselspapirer i original udgave. Indtil du kan få de originale papirer, må du udtage et administrativt personnummer ud fra en kopi, som er sendt via den sikre formular, og så skal forældrene/personen selv forevise de originale papirer, når de kommer til dåben.
Hvis personen gerne vil have udstedt en Fødsels- og Dåbsattest, skal de attestrelevante forhold verificeres. Det betyder, at forældreforhold skal registreres, og både forældreforhold og navn skal verificeres. Det kræver særlig sagsbehandling og dokumentation, som du skal læse om her.
> Læs om verificering af personer født i udlandet og dokumentation
Person, som er født i udlandet, og som er bosat i Danmark
Du må registrere dåben uden yderligere dokumentation/verificering.
Hvis personen gerne vil have udstedt en Fødsels- og Dåbsattest, skal de attestrelevante forhold verificeres. Det betyder, at forældreforhold skal registreres, og både forældreforhold og navn skal verificeres. Det kræver særlig sagsbehandling og dokumenter, som du skal læse om her.
> Læs om verificering af personer født i udlandet og dokumentation
__________________________
Øvrige relevante artikler
Verificeringsnøgle 1 - Indledende sagebehandling - hvad skal verificeres?
Verificeringsnøgle 5 - Personer, fødselsregistreret i udlandet
Verificeringsnøgle 4 - Personer, fødselsregistreret på Færøerne eller i Grønland
Attestguide - født i udlandet, på Færøerne eller i Grønland
Attestguide - medlemskab
Hvordan registreres en dåb af asylansøger?