Når et barn på 12-14 år skal signere en ansøgning om navneændring på sig selv, skal barnet underskrive med en finger på trykfølsom skærm eller med en mus. Du skal som sagsbehandler kunne læse underskriften som barnets navn.
Der er ikke krav om, at barnet skal underskrive med sit fulde navn. Men hvis barnets underskrift blot er en streg eller et X, så har barnet ikke underskrevet med en tydelig signatur.
Det er forældrenes ansvar, at barnets underskrift er tydelig. Hvis du vurderer, at du ikke kan sætte barnets navn og underskrift sammen, så skal du bede om en ny ansøgning.