En dødsattest, der er elektronisk indberettet, kan være signeret digitalt af lægen og vise lægens navn, et CVR-nummer og et RID-nummer på dødsattesten i feltet A, B eller C. En dødsattest, der viser de oplysninger, er en kvittering, der bekræfter, at lægens oplysninger om dødsfaldet allerede er registreret i SEI.
Er dødsattesten signeret i feltet C, skal det stadigvæk sikres, at Politiet har frigivet liget, inden begravelsesmyndigheden træffer en afgørelse.
Politiet kan nu i flere politikredse signere (påtegne) en dødsattest elektronisk i feltet D på samme måde som embedslægen. I de tilfælde vises navn, CVR-nummer og RID-nummer i feltet D på dødsattesten, og det er dokumentation for, at Politiets signering/påtegning allerede er registreret i SEI.
Får du vedhæftet eller forelagt en af politiet digitalt påtegnet dødsattest, så er det dokumentation for at liget både er frigivet og registreret i SEI.
Derfor skal du IKKE sende den af politiet digitalt påtegnede dødsattest til Dødsårsagsregistret, men du skal sørge for at den påtegnede attest er vedhæftet til anmodning om begravelse, inden du træffer afgørelsen. Du kan evt. anføre under ’Noter’, at dødsattesten er digitalt påtegnet af politiet.
Eksempel:
__________________________
Øvrige relevante artikler
Dødsattest (påtegning C og D) mere end 50 km fra begravelsesmyndigheden
Generelt om behandling af dødsfald