Nogle gange ved de efterladte ikke, om afdøde var medlem af folkekirken eller ej.
Hvis en bedemand i forbindelse med sin sagsbehandling af en begravelsesanmodning, kontakter dig og beder om oplysning om afdødes medlemskab, må du gerne oplyse dette.
Du skal dog sikre dig, at bedemanden kan sandsynliggøre, at han optræder på vegne af anmelder. Det kan f.eks. ske ved, at bedemanden kan oplyse navn og personnummer på afdøde, eller kan forevise en papirdødsattest på afdøde.
Hvis du får en anmodning, hvor der står, at afdøde var medlem, og det viser sig, at der har været en udmeldelse, skal det undersøges om medlemskabet er korrekt, og hvis der har været en udmeldelse, skal kbf orientere den præst, som skal foretage den kirkelige handling om, at afdøde ikke var medlem, og høre om præsten er indforstået med at foretage bisættelse for et ikke-medlem.
Præsten har ret til at sige nej til kirkelig handling for en afdød, som ikke var medlem af Folkekirken.