Du har mulighed for at oprette formularer, der tilpasser systemet til jeres sogns behov. Via formularerne kan du indhente oplysninger og videregive information til og fra forældrene.
Forældrene har adgang til et intranet – 'Forældredelen', hvor de kan se de formularer, som du opretter til dem i din administrationsdel.
Forældredelen har to sider, hvor man kan se de oprettede formularer:
'Til besvarelse' viser de formularer, du har oprettet til besvarelse hos forældrene.
'Information' viser de oplysninger, som du vælger, skal være tilgængelige for forældrene. Dette kan evt. være på baggrund af oplysninger, som de tidligere har svaret på under ´'Til besvarelse'.
Eksempel:
Du har oprettet en formular, hvor du beder forældrene om at anføre, hvilke ønsker de har til konfirmationsdato (denne ligger under 'Til besvarelse'). Forældrene svarer på formularen, og du ender med at tildele en konfirmationsdato på baggrund af de indkomne ønsker. Dit svar til forældrene vil de kunne se under 'Information'.
Du kan oprette lige så mange 'Manuelt oprettede formularer’, som I har behov for. Det er helt afhængigt af, hvilke oplysninger, der er relevante i jeres sogn:
Det kan f.eks. være oplysninger om:
- Skole
- klasse
eller indhentelse af:
- fototilladelse
- tilladelse til at offentliggøre konfirmandens navn
De felter, der er obligatoriske i forhold til registrering af konfirmationen i PERSON ('Kirke', 'Præst' og 'Dato') er obligatoriske og er allerede oprettet.
_______________________________________________________________________________________
Øvrige relevante links