Kordegn / Kbf
Forslag til skemaer
Præst
Registrering
Dåb af person uden personnummer, født i udlandet, forældre med personnumre - født udenfor ægteskab.
Dåb af person uden personnummer født i udlandet, forældre med personnumre - født i ægteskab
Dåb af person uden personnummer født i udlandet, forældre uden personnumre - født udenfor ægteskab.
Dåb af person uden personnummer født i udlandet, forældre uden personnumre - født i ægteskab
Dåb af flygtninge
Registrering af medlemskab på baggrund af dåb i anden kristen kirke
Faddere/vidner
Genindmeldelse
Grundregistrering for personer uden personnummer
Tilførsel af forældre og attester til udlændinge
Gendåb
_________________________
Kordegn / Kbf
Tjek om personen er døbt. Er der foretaget dåb, må det afvises at døbe igen.
Er personen verificeret, og ingen dåb ført ind i CPR, kan dåb foretages, og personen sendes videre til samtale med præst.
Kommer en forælder alene og vil have barn døbt, skal der, hvis der er fælles forældremyndighed, foreligge skriftligt samtykke til dåb fra den anden forælder, ellers må dåb ikke foretages.
Er personen ikke verificeret og ingen dåb ført ind i CPR, sendes personen videre til samtale med præst, som vurderer, om dåb kan finde sted. Er personen født før 1960 tjekkes på sa.dk om der er foretaget dåb. Er der dåb, må det afvises at døbe igen.
Ved genindmeldelse, gøres opmærksom på, at der ikke skal foretages dåb, men at de godt kan få en kort samtale med en præst og derefter blive genindmeldt.
Det samme gælder for personer, som er døbt i et andet kristent trossamfund og vil optages i Folkekirken – de skal ikke døbes, men kan, efter præstens vurdering, optages på baggrund af deres dåb, (se under Registrering).
Kommer der udlændinge, som ikke har personnummer, skal der udtages administrativt personnummer.
> Læs artikler om at udtage administrativt personnummer
For at kunne få administrativt personnummer, skal der kunne foretages en grundregistrering,
Kan grundregistrering ikke foretages, kan personen ikke døbes. Kan grundregistrering foretages, er det derudover præstens vurdering, om dåben kan finde sted. Dåben bekræftes på almindeligt papir.
Herboende udlændinge som har personnummer, kan døbes efter præstens vurdering.
Læs om registrering i forskellige situationer
> Person født i udlandet af forældre med personnummer – født udenfor ægteskab
> Person født i udlandet af forældre med personnummer – født i ægteskab
> Person født i udlandet af forældre uden personnummer – født udenfor ægteskab
> Person født i udlandet af forældre uden personnummer – født i ægteskab
Der kan evt. laves sedler, som over for præsten hurtigt indikerer, hvilken situation man sidder med til samtalen.
Forslag til skemaer
> Download Dåbsskema
> Download Drop-in dåbsbekræftelse
> Download Drop-in dåb liste1
> Download Drop-in dåb liste 2
Præst
Under samtale vurderer præsten, om der vil ske gendåb. Fortæller personen, at vedkommende ikke er døbt, og er vedkommende ikke verificeret, og ingen dåb er registreret, er det præstens vurdering, om dåben kan finde sted. Vil I bruge en Tro- og Loveerklæring ift. medlemskab, er der intet til hinder for dette, men da dåben er teologisk og ikke juridisk, er de i princippet overflødige. Vær opmærksom på, at står der Medlem, men medlemskabet er ikke verificeret, betyder det i de fleste tilfælde, at der har fundet en dåb sted, men at denne blot ikke er lagt ind i PERSON.
Ikke verificerede personer, hvor der står Udenfor i stamdata, kan også være døbt og have udtrådt, hvor ingen af delene er lagt i PERSON. Der kan evt. være tale om en automatisk udmeldelse, hvis personen tidligere har været udrejst. Der kan dog også være registreringsfejl, derfor vil det være op til præsten, at vurdere den enkelte situation.
Hvis den dåbssøgende er født i udlandet og står som medlem uden registreret dåb, er det altid præstens vurdering, om dåben kan finde sted.
Registrering
Er personen verificeret, og personen står som Udenfor i stamdata, og der ikke er indskrevet dåb i PERSON, kan der foretages dåb. Dåben kan registreres med det samme, og der udstedes attest på attestpapir.
Foretages der dåb af en person, som ikke er verificeret, kan der ikke udleveres attest på dagen, men der kan gives en bekræftelse af dåben på kirkens brevpapir med dato og sted for dåben, og evt. hvilken præst man er blevet døbt af.
Send en anmodning om verificering til Folkekirkens IT. Når verificering er på plads, kan dåben registreres og attest udskrives og eftersendes til bopælsadresse.
> Send en bestilling om verificering
Dåb af person uden personnummer, født i udlandet, forældre med personnumre - født udenfor ægteskab
Dåben kan foretages, og registreres således:
Barnet tildeles administrativt personnummer via Indberet -> Fødsel -> Tildel personnummer.
Der skal fremvises fødselsattest eller White Card, se nedenfor vedr. tilførsel af forældre
Dåben og medlemskabet registreres. Der skrives IKKE forældre. Sognet må først tilføre forældre, når der kommer besked om at faderskabet er anerkendt i Danmark.
Der må ikke udskrives attest, men der kan udstedes bekræftelse af dåb på kirkens brevpapir.
Vær opmærksom på: Forældrenes navne må IKKE stå i bekræftelsen af dåben.
Dåb af person uden personnummer født i udlandet, forældre med personnumre - født i ægteskab
Dåben kan foretages, og registreres således:
Barnet tildeles administrativt personnummer via Indberet -> Fødsel -> Tildel personnummer.
Der skal fremvises fødselsattest eller White Card.
Dåben og medlemskabet registreres.
Forældrene tilføjes: Vælg Administration –> Verificering –> Aktuelle forældre, og sættes ind med personnumre. Der kan udstedes Fødsels- og Dåbsattest, hvis barnets navn er verificeret. Dette må KUN ske efter forevist fødselsattest – husk anmærkning.
Navnet må ikke verificeres ud fra forevist pas.
Dåb af person uden personnummer født i udlandet, forældre uden personnumre - født udenfor ægteskab.
Dåben kan foretages, og registreres således:
Barnet tildeles adm. personnummer via Indberet -> Personnummer -> Tildel administrativt personnummer.
Der skal fremvises fødselsattest eller White Card, se nedenfor vedr. tilførsel af forældre. Dåben og medlemskabet registreres. Der skrives ikke forældre. Sognet må først tilføre forældre, når der kommer besked om, at faderskabet er anerkendt i Danmark. Der må ikke udskrives attest, men der kan udstedes bekræftelse af dåb.
Vær opmærksom på: Det administrative personnummer må IKKE stå i skrivelsen med bekræftelse af dåb. Personnummeret skal tilbagemeldes til Udlændingestyrelsen.
Når faderskabet er anerkendt, tilføjes forældre på barnets fødselsdato således:
Vælg Administration -> Verificering -> Aktuelle forældre -> ok -> cpr numre -> fjern hak ved Usikker ved barnets fødselsdato ved både mor og far -> Gem.
> Læs om anerkendelse af udenlandsk faderskab
Dåb af person uden personnummer født i udlandet, forældre uden personnumre - født i ægteskab
Dåben kan foretages, og registreres således:
Barnet tildeles adm. personnummer via Indberet -> Personnummer -> Tildel administrativt personnummer.
Der skal fremvises fødselsattest eller White Card, se nedenfor vedr. tilførsel af forældre. Dåben og medlemskabet registreres.
Forældrene tilføjes således:
Vælg Administration –> Verificering –> Aktuelle forældre, og sættes ind med 000000-0000 begge to. Markeringen fjernes i Usikker ved dato for, hvornår de blev forældre, og navne og fødselsdato skrives. Der må udskrives Fødsels- og Dåbsattest, hvis barnets navn er verificeret. Dette må KUN ske efter forevist fødselsattest – husk anmærkning. Navnet må IKKE verificeres ud fra forevist pas.
> Læs desuden om verificering i verificeringsnøglen, hvis personen er født i udlandet
> Læs artikler om at udtage et administrativt personnummer
Dåb af flygtninge
Dåb af flygtninge, der ikke er fødselsregistreret og navngivet i Danmark, skal ske med de navne, der fremgår af opholdstilladelsen.
> Læs evt. mere om personer med opholdstilladelse
Vær opmærksom på: Der skal IKKE udtages administrativt personnummer, dåben kan ikke registreres i PERSON og som dokumentation kan du kun lave bekræftelse af dåben på alm papir.
Registrering af medlemskab på baggrund af dåb i anden kristen kirke
Er personen fødselsregistreret i et dansk Folkekirkesogn, lægges dåben ind som Anden dåb og medlemskab registreres. Fødsels- og Dåbsattest kan udleveres.
Er personen ikke fødselsregistreret i et dansk Folkekirkesogn, registreres kun medlemskab med anmærkning om, at optagelsen er sket på baggrund af dåben. Dåben skal ikke registreres.
Der må ikke udskrives attest, men der kan udleveres bekræftelse af medlemskab på kirkens brevpapir.
Faddere/vidner
Der skal være minimum to faddere/vidner til dåb; for børn dog to ud over forældre. Fadderne/vidnerne skal være døbt i en kristen kirke og have nået konfirmationsalder (13 år). Er én eller flere faddere/vidner overgået til et andet trossamfund, er det præstens vurdering, om de kan være faddere/vidner.
Der skal være minimum to vidner til voksendåb (fra konfirmationsalderen, 13 år). Har den dåbssøgende ikke vidner med, stiller kirken to vidner til rådighed, som føres i CPR med navn og kirkens adresse ved registrering. Under notat skrives 'Kirkens personale'.
> Find evt. henvisning til regelsæt om dåb og faddere i Anordning om dåb
Genindmeldelse
Genindmeldelse registreres med det samme, hvis personen er verificeret. Ellers sendes verificering til Folkekirkens IT, og når den er lavet, kan medlemskabet registreres.
> Læs hvordan du registrerer genindmeldelse i PERSON
Grundregistrering for personer uden personnummer
Udtag administrativt personnummer og klik på Indberet -> Personnummer -> Tildel administrativt personnummer.
Vær opmærksom på: Pas er ikke tilstrækkeligt grundlag til at udtage et administrativt personnummer. Der skal enten forevises fødselspapirer, eller hvis personen har et White Card, udstedt af Udlændingestyrelsen, kan dette bruges som basis for grundregistreringen. Udsteder du administrativt personnummer for personer med White Card, skal personnummeret tilbagemeldes til Udlændingestyrelsen.
Verificering af udlændinge: Konsulter verificeringsnøglen for at få overblik over, hvad der skal verificeres, og af hvem.
> Læs om verificering i verificeringsnøglerne
Tilførsel af forældre og attester til udlændinge
Attest må IKKE udskrives, hvis forældreforhold ikke er dokumenteret. Forevises fødselspapirer hvor forældrenes navne står, er dette ikke dokumentation nok. Der skal forevises fødselspapirer på begge forældre også. Er dette ikke muligt, udstedes en bekræftelse af dåben på almindeligt papir.
Herboende udlændinge fra andre trossamfund skal også dokumentere forældreforhold for at kunne få udleveret en attest. Ellers kan der kun udleveres bekræftelse af dåben på almindeligt papir.
Vær opmærksom på: Forældrenes navne må IKKE stå på bekræftelsen af dåben.
> Læs evt. også attestguide for dåb af asylansøger i Danmark og født i udlandet
> Læs evt. også attestguide for dåb af barn i Danmark, født og navngivet i udlandet
Gendåb
Hvis der viser sig at have været gendåb, skal datoen for den oprindelige dåb stå i CPR og på Fødsels- og Dåbsattesten. Dette må ikke ændres.