Før du sender en navnesag til Familieretshuset

Indhold

Skal sagen overhovedet til Familieretshuset?
Sag, som både indeholder ting du kan behandle, og ting, som Familieretshuset skal behandle
  Du skal splitte sagsbehandlingen op i enkeltdele
Når sagen skal sendes til Familieretshuset

Når du modtager en navneændringsansøgning eller navngivning i Indkomne sager, skal du vurdere om du eller Familieretshuset har hjemmel til at behandle sagen.

Hvis sagen skal videre til Familieretshuset, skal du ikke bare sende sagen med det samme; der kan være ting, som du, som personregisterfører kan – og skal – tage stilling til, før du sender sagen videre. Din forhåndssagsbehandling er medvirkende til, at Familieretshuset får en kortere behandlingstid på navnesager, og at borgerens sag derved kommer hurtigere frem i bunken.

Vær opmærksom på: Selvom du sender en sag til Familieretshuset, skal du huske at skrive en note om sagen under fanebladet Noter. Når først du har sendt den indkomne sag videre til Familieretshuset, kan du IKKE få adgang til fanen Noter igen. og du er omfattet af notatpligt. Eventuelle bilag til sagen, skal du først vedhæfte, når du har klikket på 'Send til Familieretshuset'. I pop-up rammen er der mulighed for at klikke på 'Upload bilag.'

________________________

Skal sagen overhovedet til Familieretshuset?

Du skal altid selv vurdere, om det er dig som personregisterfører eller Familieretshuset, der har hjemmel til at behandle sagen. Dette skal du læse om i Navneloven og i Vejledningen om navne, afsnit 2.3.1

Vær opmærksom på: Det faktum, at en sag er kompliceret og ikke lige til at registrere uden grundig sagsbehandling, betyder ikke automatisk, at den skal sendes videre til Familieretshuset. Der er regler for, hvornår sognet er myndighed, og hvornår Familieretshuset er myndighed. 

> Fornavne, der kan godkendes af personregisterfører
> Navnenøglen - Fornavne
> Navnenøglen - Mellemnavne
> Navnenøglen - Efternavne
> Find henvisning til Bekendtgørelse af navneloven
> Find henvisning til Vejledning om navne (afsnit 2.3.1) om saglig kompetence

Sag, som både indeholder forhold, som du skal behandle, og forhold, som Familieretshuset skal behandle

Får du en ansøgning med flere ændringer, som ikke alle reelt skal behandles af Familieretshuset, skal du foretage en grundig sagsbehandling, inden du sender sagen til Familieretshuset.

Vær opmærksom på: Du skal IKKE registrere de dele af navneændringen, som du i princippet selv kan godkende. Du skal kun sagsbehandle, og sende resultatet af denne med ansøgningen til Familieretshuset (hvis sagen skal derind).

Eksempel: En person skal have to nye mellemnavne, som du kan træffe afgørelse om, og et nydannet efternavn, som skal behandles hos Familieretshuset.

Når du sender sagen videre til Familieretshuset skriver du til dem: 'Mellemnavn xx gives efter §xx, mellemnavn yy gives efter §yy. Efternavn er nydannet efternavn.

Du skal splitte sagsbehandlingen op i enkeltdele

• Hvis der er ansøgt om slægtsnavn fra familie, men du ikke se det ønskede slægtsnavn i familien i PERSON, skal der indhentes dokumentation for adkomst til navnet. Ansøger skal selv skaffe dokumentationen. Du kan evt. henvise til kirkebøgerne før 1960 på Statens arkiver. 

> Læs kirkebøger på Statens Arkiver

• Skal det ønskede navn være mellemnavn, og er navnet både et fornavn og et beskyttet efternavn, skal du finde ud af, hvilken status navnet har i familien. 

> Læs hvordan du vurderer om et navn er et fornavn eller et slægtsnavn

• Er navnet et beskyttet efternavn og kan dokumentation ikke skaffes, skal du informere ansøger om, at denne del af ansøgningen ikke kan imødekommes, med mindre der indhentes skriftligt samtykke fra alle bærere af navnet om efternavn i Danmark.
  Du må IKKE fortælle hvor mange det drejer sig om. Ønsker ansøger ikke at skaffe samtykker, skal du informere om, at denne del af ansøgningen ikke kan imødekommes.
  Er der ingen, der bærer navnet, skal du spørge borgeren, om der ønskes at søge navnet som nydannet efternavn. Du behøver ikke en ny ansøgning. Du skriver det til Familieretshuset, når du sender sagen derind.
• Ansøges der om et ikke godkendt eller nyt fornavn, skal du undersøge, om du selv kan godkende det. 

> Læs hvilke fornavne du selv kan godkende som personregisterfører 
> Læs om nye fornavne og nydannede efternavne

• Kan du ikke godkende fornavnet, og er det et fornavn, der stammer fra udlandet, kan du med fordel bede ansøger om at kontakte landets ambassade/konsulat i Danmark og få en skrivelse, hvori der står, at navnet er et almindeligt pige/drengenavn i landet. Hvis det er et land, som ikke skelner imellem for- og efternavne, er det også en god idé, at det står i skrivelsen.

• Ansøges der om et nydannet efternavn, skal du undersøge, om navnet allerede eksisterer som beskyttet efternavn.

> Undersøg om efternavnet er beskyttet på familieretshuset.dk (nyt vindue)

• Eksisterer navnet som beskyttet efternavn, skal du informere ansøger om, at hvis ikke navnet kan dokumenteres i familien, så er eneste mulighed for at få navnet, at få skriftligt samtykke fra alle bærere af navnet som efternavn i Danmark. Du må IKKE fortælle hvor mange det drejer sig om. Ønsker ansøger ikke at skaffe samtykker, skal du informere om, at denne del af ansøgningen ikke kan imødekommes.
• Hvis ansøger ikke har betalt gebyr, og ansøgningen er gebyrpålagt, må du ikke sende sagen videre til Familieretshuset, før betaling er på plads. Bed borgeren om at lave en ny ansøgning med betaling.

> Læs om gebyr ved navneændring

• Hvis dele af ansøgningen ikke kan imødekommes, og ansøger ønsker at ændre i ansøgningen og tilføje andre navne, end dem, der ikke kan fås, skal der laves en ny ansøgning og betales et nyt gebyr. Det allerede indbetalte gebyr er for sagsbehandlingen af de navne der er ansøgt om. Ny sagsbehandling på nye navne = nyt gebyr.
  Du kan evt. henvise til Familieretshusets sider med godkendte fornavne og frie efternavne, så de selv kan orientere sig, inden de sender den næste ansøgning.

> Godkendte fornavne hos Familieretshuset
> Frie efternavne hos Familieretshuset

Når sagen skal sendes til Familieretshuset

Får du flere dokumenter, end du kan uploade, skal du scanne dokumenterne og sende dem til Familieretshuset med Digital post. Husk at anføre, hvilken sag, det drejer sig om.

> Læs om sikker kommunikation med Digital Post

Får du sagen på papir, skal du scanne både ansøgning og evt. vedlagte bilag og sende dokumenterne med Digital post til Familieretshuset. Husk at anføre, hvilket sogn du henvender dig fra samt hvilken sognekode, dit sogn har.

Hvis du skal vedlægge kopier af en kirkebog, er det vigtigt, at du KUN sender oplysningerne, der drejer sig om den borger, som navneændringen omhandler. Oplysninger om andre borgere, der tilfældigvis står på samme kirkebogsside, må IKKE medsendes.

Når du sender sagen til Familieretshuset fra PERSON, kommer der en boks, hvor du skal skrive, hvordan de skal forholde sig til hver del af ansøgningen. Du skal skrive hvad Familieretshuset skal behandle, og fortælle, hvilken sagsbehandling du har lavet. Det er også her du skal uploade dokumentation og bilag. Familieretshuset kan ikke se de bilag, der ligger under Noter - de skal uploades særskilt, når du sender sagen.

Om din sagsbehandling kan du f.eks. skrive:

• "Ved ønske om beskyttet efternavn som mellemnavn, hvor der er indhentet dokumentation for slægtsmæssig tilknytning, eller det er vurderet, at navnet er et fornavn i familien" (sendes kun til Familieretshuset, hvis der er andet i ansøgningen, de skal behandle).
  "Vedhæftet dokumentation for adkomst til det ønskede slægtsnavn som mellemnavn ."
  Eller
  "Det ønskede navn vurderes til at være et fornavn, da det kun er givet som navn nr. to ved navngivning til mændene i familien."
• Ved nyt fornavn, som du selv kan godkende. Du skal IKKE indberette fornavnet, men blot skrive om din sagsbehandling til Familieretshuset, så godkender de navnet, (sendes kun til Familieretshuset, hvis der er andet i ansøgningen, de skal behandle):
  "Det ønskede (pige- eller drenge-) fornavn kan godkendes efter søgning i PERSON, hvor flere end 25 nulevende og herboende personer har det som første fornavn".
  Eller
  "Det ønskede (pige- eller drenge-) fornavn kan godkendes efter søgning på databaser og er fundet på to navnehjemmesider, NN (land) og NN (land)."
• Ved ønske om nyt fornavn, som du ikke selv kan godkende:
  "Det ønskede (pige- eller drenge-) fornavn kan ikke godkendes ud fra søgning i PERSON, og eksisterer ikke umiddelbart på to af de godkendte navnehjemmesider."
  Evt. - 'Vedhæftet skrivelse fra NN ambassade om det ønskede pige-/drengefornavn.'

• Ved ønske om nydannet efternavn, som allerede er et beskyttet efternavn, eller ønske om et beskyttet efternavn, og borger ønsker ikke at indhente samtykke, (sendes kun til Familieretshuset, hvis der er andet i ansøgningen, som Familieretshuset skal behandle).
  "Det ønskede nydannede efternavn eksisterer allerede som beskyttet efternavn,. Ansøger ønsker ikke at indhente samtykke fra alle bærere. Denne del af ansøgningen er derfor trukket tilbage."

• Ved ønske om nydannet navn som allerede er et beskyttet efternavn, eller ønske om et eksisterende beskyttet efternavn, med indhentet samtykke fra samtlige bærere af efternavnet i Danmark:
  "Det ønskede nydannede efternavn eksisterer allerede som beskyttet efternavn. Ansøger har indhentet samtykke fra samtlige bærere, og dokumentation herfor er vedhæftet/sendt med post d. xx.xx.xxxx"
  Eller
  "Det ønskede efternavn er et beskyttet efternavn. Ansøger har indhentet samtykke fra samtlige bærere, og dokumentation herfor er vedhæftet på sagen/sendt med post d. xx.xx.xxxx."

Herefter vil Familieretshuset kunne tage stilling til den del af ansøgningen, de skal behandle, og skal ikke bruge tid på at indhente dokumentation.

________________________

Øvrige relevante artikler

> Find brevskabeloner til høring (kræver logon på Kirkenettet)
> Læs om hvor du skriver et notat i den digitale ansøgning i Noter