Her er skærmbilleder fra PERSON.
Vær opmærksom på: At bedemanden godt kan anmode digitalt, hvis afdøde har personnummer. Der skal anmodes om "jordfæstelse" i udlandet. Bedemanden kan i så fald anvende et bedemandssystem eller anmode via selvbetjeningen på borger.dk.
> Se evt. hvordan der kan anmodes om begravelse/bisættelse i selvbetjeningen på borger.dk
Hvis personen IKKE har et personnummer, skal der først udtages et adm. personnummer af en 1.16-myndighed før registrering af dødsfaldet og begravelsen.
> Læs evt. om adm. personnummer til en person uden personnummer af 1.16-myndigheden
Indhold
Anmodning på papir
Indberet i PERSON
Hændelsesdato
Begravelsen
Kvittering
__________________________
Anmodning på papir
Du har modtaget anmodning om begravelse/ligbrænding på papir.
Indberet i PERSON
Du sikrer dig, at personen er registreret død. Er dødsfaldet ikke registreret, skal du have en original dødsattest og registrere dødsfaldet, før du kan registrere begravelsen.
Fra Personsiden klikker du på Indberet -> Dødsfald -> Begravelse.
Hændelsesdato
Sæt hændelsesdato til dags dato. Sagen skal ikke i vent, da der ikke er kirkelig handling i Den Danske Folkekirke. Klik OK.
Begravelsen
Når der ikke er en kirkelig handling, skriver du 'Ingen' i både kirkefelt og præstefelt. Sæt prik ved Jordfæstelse, og skriv det land liget skal overføres til under Udland.
Når du klikker på Gem, vil begravelsen blive aktiveret og registreret endeligt i PERSON.
Kvittering
Begravelsen er nu registreret, og på Personsiden vil fanen Begravelse være aktiv.
Du skal udskrive en Personattest til bedemanden. Den skal han have, for at kunne få lavet et ligpas.