Vær opmærksom på: Hvis det ikke fremgår af jordemoderanmeldelsen, at det drejer sig om en bortadoption, skal du være opmærksom, hvis barnet har en anden adresse end moderen og evt. navne- og addressebeskyttelse. Kontakt evt. hospitalet og hør, om der er tale om en bortadoption.
Fødslen registreres i den fødendes bopælssogn. Som personregisterfører i den fødendes bopælssogn skal du tilføje "Bortadoption forventes" i anmærkningen.
Hvis barnet skal bortadopteres
Fremgår det, at barnet skal bortadopteres, må du IKKE rette henvendelse til moren (forældrene) angående OA, navngivning eller andet.
Anonym bortadoption ved fødsel (procedure)
- Hvis et barn skal bortadopteres anonymt, må jordemor/sogn/kommune IKKE tildele personnummer.
CPR-kontoret udtager personnummer og flytter barnets adresse (typisk til institution eller plejefamilie). Jordemoder eller sogn må IKKE udtage personnummer – Jordemoder/Sygehus kontakter CPR-kontoret, når barnet er født. - CPR-kontoret udtager personnummer på barnet og flytter barnet ind på den adresse, barnet opholder sig på. (typisk en institution eller plejefamilie)
- Den fødendes bopælssogn modtager et advis i PERSON (meddelelse) om, at der er udtaget et personnummer.
• Jordemoderen sender jordemoderanmeldelsen til den fødendes bopælssogn, der registrerer fødslen på normal vis. - Har den fødende ikke et bopælssogn bliver jordemoderanmeldelsen sendt til hændelsessognet.
- Hvis den fødende er gift på fødselstidspunktet, bliver ægtefællen registreret som far.
- Hvis den fødende er ugift på fødselstidspunktet, er der flere muligheder:
- Som oftest vil Familieretshuset allerede inden fødslen have oplysninger om, at der skal behandles en faderskabssag. Familieretshuset vil derfor, så snart de har fået oplysning om barnets fødsel, kontakte sognet for at kunne overtage kompetencen og bede om kompetencen i sagen, der så ikke skal vente i 28 dage på at blive behandlet.
- Hvis sognet modtager en O/A-erklæring, kan de registrere faderskabet på baggrund af den.
- Hvis der ikke er registreret et faderskab 28 dage efter fødslen, skal sagen sendes til Familieretshuset.
Vær opmærksom på: At den fødende og hendes. evt. ægtefælle er registreret med forældremyndighed de første måneder, indtil adoptionen er endelig. Derfor vil hun modtage henvendelser vedr. barnet fra det offentlige. Dette kan ikke undgås.