Fødselsregistreringen går ud på:
- At tage stilling til forældrene ud fra morens civilstandsoplysninger
- At tilføje fødestedet
For fødselsregistrering findes der ingen standardprocedure, der kan anvendes i alle tilfælde, idet forudsætningerne kan være forskellige. Der er tre forskellige indberetninger forbundet med fødsel, nemlig:
- Fødsel (tildel personnummer)
- Fødsel (fødselsregistrering)
- Faderskab (O/A-erklæring)
At tildele personnummer til barnet er nødvendigt ved alle fødsler, hvis hospitalet ikke allerede har gjort det og sendt en digital fødselsanmeldelse. Fødselsregistrering, skal altid ske, mens O/A-erklæringen kun kommer i spil, hvis mor er ugift. .
Det er en forudsætning, at mor har et personnummer. Hvis dette ikke er tilfældet, skal hun tildeles et administrativt personnummer forud for fødselsregistreringen.
Følgende indberetninger anvendes afhængigt af situationen af:
- Uden for Sønderjylland - af folkekirkens personregisterførere i mors bopælssogn
- I Sønderjylland - af kommunens personregisterførere i mors bopælskommune
Situationer når mor HAR personnummer
Jordemoder har udtaget personnummer
Jordemoder har IKKE udtaget personnummer
_________________________________________________________________________________________________________
Jordemoder HAR udtaget personnummer
Registrering, (hvis mor er gift, separeret eller ugift)
Papiranmeldelse: Indberet -> Fødsel -> Fødsel
Indkomne (digitale) fødselsanmeldelser: Indkomne sager -> Fødsel -> tryk på blyant under Aktioner
Vær opmærksom på, hvis mor er ugift:
O/A erklæring om faderskab skal foreligge senest 28 dage efter fødslen. Hvis du modtager O/A-erklæringen på papir herefter, skal du sende sagen til Familieretshuset. En digital O/A-erklæring udfyldt efter 28 dage efter barnets fødsel, bliver behandlet udenom sognet af Familieretshuset, når forældrene har anmeldt den på borger.dk.
Jordemoder har IKKE udtaget personnummer
Registrering, hvis mor er gift, separeret eller ugift
Når Jordemoder IKKE har udtaget et personnummer, modtager du jordemoderanmeldelsen på papir:
1. Indberet -> Fødsel -> Tildel personnummer
2. Indberet -> Fødsel -> Fødsel
Vær opmærksom på, hvis mor er ugift:
O/A erklæring om faderskab skal foreligge senest 28 dage efter fødslen. Hvis du modtager O/A-erklæringen på papir herefter, skal du sende sagen til Familieretshuset. En digital O/A-erklæring udfyldt efter 28 dage efter barnets fødsel, bliver behandlet udenom sognet af Familieretshuset, når forældrene har anmeldt den på borger.dk.