Når personer, der er fødselsregistreret i en sønderjysk kommune, skal verificeres i forbindelse med sagsbehandling, skal dette ske i den sønderjyske fødselsregistreringskommune. Kommunens personregisterfører kan dog ikke verificere navnerækker, der stammer fra en kirkelig vielse fra før 01.04.2006. Bed derfor ikke blot kommunens personregister om verificering, men også Verificeringsenheden om verificering af giftenavnsrækken, hvis denne er den aktuelle navnerække, eller på anden måde har relevans for sagen.
Verificering af dåb og medlemskab foretages af Verificeringsenheden efter ministerialbøgerne, mens fødsels- og forældreforhold verificeres af fødekommunen. Ved bestilling af verificering skal du huske at oplyse, hvor borgeren blev døbt, da det er dåbssognets ministerialbog, der skal verificeres ud fra.
Vær opmærksom på de særlige attestforhold for personer født i Sønderjylland.