Udenlandsk fødte børn registreres af folkeregistret hos Borgerservice, når forældrene indrejser i Danmark.
Sognet må ikke udtage personnumre eller registrere fødsler, der er foregået i udlandet.
Det gælder både for udrejste forældre, der er danske statsborgere, og hvis mor har bopæl i sognet, men har født i udlandet f.eks. på en ferie.
I de tilfælde skal du bede forældrene om at henvende sig til Borgerservice.
En person, der er født og bosiddende i udlandet, kan kun tilføres i PERSON og verificeres, hvis vedkommende skal døbes/vies i folkekirken eller i forbindelse med adoption. I alle andre tilfælde må du ikke registrere, tilføre eller verificere en person født i udlandet.