Hospitalet har gjort mig opmærksom på, at barnet skal bortadopteres.
Skal barnet bortadopteres, må mors bopælssogn slet ikke registrere fødslen.
Der kan komme advis om barnet fødsel, og der skal tjekkes i PERSON, om barnet bor sammen med mor.
Slå også op i web.cpr.dk og lav et hændelseskatalog på barnet. Her kan stå, at barnet er flyttet kort efter fødsel, og ikke bor på samme adresse (eller i samme sogn) som mor.
Barn forventes bortadopteret
Moderen må ikke kontaktes!
Barnet registreres i det sogn, hvor barnet opholder sig og har folkeregisteradresse. Der tilføjes i anmærkningsrubrikken, at "Adoption forventes". Moderens bopælssogn vil modtage et advis om fødslen. Kontakt folkeregisteret, hvis barnet ikke har navne- og adressebeskyttelse.
Arbejdsgang:
Jordemoder sender jordemoderanmeldelsen til servicedesk@personregistrering.dk
får sognet jordemoderanmeldelsen, skal den STRAKS sendes til ovenstående mail.
CPR-kontoret udtager personnummer på barn, og flytter barnet til plejeforældrenes bopælssogn.
Barnets bopælssogn fødselsregistrerer, og i anmærkning tilføjes 'Adoption forventes', så der ikke bliver rykket for navngivning.
Vær opmærksom på - Mor har 3 måneders fortrydelsesret inden adoptionssag kan påbegyndes. Derefter kommer barnet i pleje hos de påtænkte adoptivforældre.
Der kan derfor gå mere end 6 måneder inden barnet kan navngives eller døbes.