Administrativt personnummer udtages, når du skal foretage en registrering på en person, som ikke allerede har et personnummer – det vil sige i de sager, hvor hovedpersonen for registreringen ikke har personnummer.
f.eks. ved:
- Dåb af et barn, der er født i udlandet.
- Vielse, hvor én eller begge ikke har personnummer.
- Fødsel, når mor ikke har personnummer (barnet har heller ikke personnummer, men barnet får personnummer i forbindelse med registrering af fødsel, efter at der er udtaget et adm. personnummer til mor).
- O/A-erklæring, når far (eller mor har adm. personnummer) ikke har personnummer.
- Dødsfald, når afdøde ikke havde personnummer.
- Velsignelse hvor én eller begge ikke har personnummer – HUSK at den borgerlige eller udenlandske vielse skal være registreret INDEN registrering af velsignelse
Konfirmation
Vær opmærksom på: Ved faderskab skal der IKKE udtages administrativt personnummer til far, hvis forældrene var gift på fødselstidspunktet.