Her er skærmbilleder fra PERSON, du kan også se en video.
Indhold
Indledende sagsbehandling
Fødselsdato, køn og navn (3 billeder)
7 faner
Personoplysninger
Fødselsregistreringssted (2 billeder)
Navne
Medlemskab
Civilstand
Statsborgerret
Kontaktadresse
Valider
Gem og kvittering
Indledende sagsbehandling
Du skal have dokumentationen klar, inden du begynder at udtage det administrative personnummer.
Navn, civilstand og statsborgerskab skal være afklaret, inden du påbegynder at udtage et administrativt personnummer.
Fødselsdato, køn og navn
Du går via Indberet -> Personnummer -> Tildel administrativt personnummer.
Du skal skrive fødselsdato. Du kan skrive datoen selv efter ddmmåååå, eller bruge kalenderen. Sæt markering i Køn og skriv første fornavn. Du skal derefter bekræfte fødselsdato og køn. Du ser prikker i det ene datofelt og dato i det andet, så du ikke kommer til at skrive den samme fejl to gange. Klik på OK.
Hvis det viser sig, at der enten er personer med samme fødselsdato og fornavn, eller at der tidligere er udtrukket personnumre på samme fødselsdato, som er blevet slettet, vil du se disse på en liste. Er der ikke nogen personer på samme dag med samme navn eller slettede personnumre, springes denne side over. Finder du den person, du laver administrativt personnummer til, på listen, skal du naturligvis ikke fortsætte.
Her er tidligere udtrukket et personnummer på samme dato, men det er slettet, og hende du skal give personnummer, står her ikke, så du klikker på Initier hændelse.
7 faner
Vær opmærksom på: Det er vigtigt, at du går igennem dem fra venstre mod højre, og ikke springer imellem fanerne. Selv om dine informationer måske står i en anden rækkefølge i dine papirer, skal du følge systemets rækkefølge.
Vær opmærksom på: Du skal ikke gemme mellem hver fane – først til sidst, når du har været igennem dem alle.
Personoplysninger
Fødselsdatoen og kønnet er overført og kan ikke rettes. Du har mulighed for at markere fødselsdatoen som usikker, hvis du ikke har dokumentation for fødselsdatoen.
Fødselsrækkefølgen er sat til ”1”, skal kun rettes hvis der er tale om flerfødsel (tvillinger/trillinger osv.)
Stilling udfyldes ikke. Myndighed er forudfyldt med dit sogn, og skal ikke rettes.
Fødselsregistreringssted
Fødested: skriv by eller delstat eller blot fødelandet.
Fødselsregistreringssted: er sat til dit sogn. Det SKAL rettes til fødeland
Myndighedstekst: udfyldes ikke
Verificeret: må ikke markeres ved udenlandsk myndighed
Før ændring:
Efter ændring:
Navne
Her er alle felter tomme.
Hændelsesdato: Hvis du ikke kender navnedatoen, bruger du fødselsdatoen
Usikker: markeres, hvis du ikke kender navnedatoen
Navne: for-, mellem- og efternavn indtastes i de respektive felter
Navnemarkering: bruges sjældent, se artikel om navnemarkeringer
Myndighed: du indtaster fødelandet
Verificeret: marker kun, hvis myndighed for navnet er dansk.
Medlemskab
Hændelsesdato er sat til fødselsdato – er dette ikke korrekt, og har du dokumentation for en anden dato, skal du rette det via ret/fortryd efter din registrering af det administrative personnummer er færdig.
Du sætter markering i det korrekte medlemskab. Du må ikke sætte markering i Verificeret ved udenlandsk myndighed. Myndigheden er sat til dit eget sogn, men SKAL rettes til fødelandet.
Civilstand
Alle felter er tomme, undtagen Civilstand, der som standard er sat til Ugift. Er personen ugift, skal du ikke skrive noget under dette faneblad.
Hvis du laver et administrativt personnummer på en person, som er død, skal du sætte civilstanden til det, den var før dødsfaldet. Du registrerer dødsfaldet senere. Var personen ugift/gift/fraskilt/enke(mand) inden dødsfaldet, er det det, du skal vælge.
Er personen gift med en person, som ikke har personnummer, skal du udfylde felterne med hændelsesdato for vielsen, 000000-0000 ud for Ægtefælle og skrive ægtefællens navn og fødselsdato.
Vær opmærksom på den måde navnet skal skrives. Det er vigtigt, at du skriver Efternavn,Fornavn.
Der må ikke være mellemrum imellem kommaet efter efternavnet og første fornavn. Er der flere fornavne eller et mellemnavn, skal du lave mellemrum imellem dem.
Laver du administrativt personnummer til en afdød, og du har navn på ægtefælle og dato for vielsen, men ikke fødselsdato på ægtefællen, kan du sætte fødselsdatoen til den samme som personen du giver administrative personnummer, og sætte hak i Usikker.
Myndighedstekst skal ikke udfyldes. Myndighed SKAL sættes til det land, den danske kommune eller det danske sogn, som har registreret civilstanden.
Statsborgerret
Fødselsdatoen er ført med over, og kan ikke ændres. Usikker markeres, hvis der er usikkerhed om dato for statsborgerretten. Du indtaster det land, personen har statsborgerret i.
Har personen dobbelt statsborgerskab, og det ene er Danmark, skriver du ‘Danmark’ i Statsborger I.
Er der dobbelt statsborgerskab med fødeland og et andet land, og ingen af dem er Danmark, skriver du landet, hvor personens pas er udstedt.
Du må ikke markere verificeret ved udenlandsk myndighed.
Myndighed er sat til eget sogn, og skal ikke ændres, da du konstaterer statsborgerretten.
Kontaktadresse
Her kan du skrive en kontaktadresse. Du har også mulighed for at markere, hvornår adressen ikke er gyldig længere, f.eks. hvis personen ved, at hun skal flytte om 3 måneder. Fanen er ikke obligatorisk.
Valider
Ved at trykke på Valider nederst i skærmbilledet får du sikkerhed for, at alle nødvendige data er indtastet.
Gem og kvittering
Nu har du været igennem alle faner, og du klikker på Gem. Hvis du mangler noget, eller har skrevet noget forkert, vil systemet gå til den fane fejlen er i, og markere feltet med rødt. Du retter til og klikker på Gem igen.
Kvittering
Du har nu tildelt et administrativt personnummer, og kan gå til den videre sagsbehandling.
Øvrige relevante links
Find oversigt over udtagelse af administrativt personnummer
Registrering i PERSON - Administrativt personnummer - Dødfødt barn
Tips til overvejelse før du udtager et administrativt personnummer