Hvem skal bestille adgang, rettigheder og roller for en personregisterfører?
For at arbejde med personregistrering skal den sikkerhedsansvarlige sørge for at tildele adgang.
Det er den sikkerhedsansvarlige, der skal indlede processen med at bestille en WNK-kode. Herefter er det ham eller hende, der selv skal oprette en rolle til den nyansatte personregisterfører i PERSON. Hvem den sikkerhedsansvarlige er, finder man ved at se på personregisterførerens egen funktion og stilling:
- Hvis personregisterføreren er Kbf. sognepræst, er det provsten.
- Hvis personregisterføreren er kordegn eller præstesekretær, er det Kbf. sognepræsten.
- Hvis du ER oprettet allerede, og har brug for en ny personkode - eller adgangskode, skriver du til Personregistreringsenheden.
> Skriv til Personregistreringsenheden på personregistrering@km.dk
Vær opmærksom på: Man skal have gennemgået en uddannelse i personregistrering for at måtte arbejde i PERSON.
> Find henvisning til obligatorisk kirkeuddannelse for kirkefunktionærer
Sådan opretter du den nye personregisterfører
Der er flere roller og adgange der skal sættes, og de skal sættes flere steder, alt efter personregisterførerens funktion i sognet:
- I Brugeradministration skal personregisterføreren have tildelt en WNK-kode også kaldt for en Personkode.
- I Brugeradministration skal personregisterføreren have tildelt en adgangskode (= Kendeord), der giver adgang til at logge på PERSON og CPR.
- I PERSON (CPR) skal personregisterføreren have tildelt en rolle, der giver adgang til et sogn eller provsti.
Vær opmærksom på: Hvis en personregisterfører HAR en tidligere WNK-kode fra en tidligere ansættelse, skal du som sikkerhedsansvarlig IKKE have oprettet en ny, men i stedet anvende personregisterførerens eksisterende WNK-kode til opsætning af adgange og rettigheder.
Brugeradministrationen hører til i PC-supporten, der tildeler WNK-koder.
> Find evt. Brugeradministrationens vejledning til tildeling af personkode (WNK) og kendeord
Når du har bestilt en WNK-kode i Brugeradministrationen bliver den sendt med e-mail til den nye personregisterfører i forbindelse med oprettelsen (punkt 1 ovenfor) og til den sikkerhedsansvarlige. Herefter vil personregisterføreren modtage en adgangskode i en separat e-mail (punkt 2 ovenfor).
For at få adgang til opslag og personregistrering i et sogn, kræver det en personkode (WNK) OG et kendeord (adgangskode) - samt en rolle i sognets myndighed i PERSON.
> Læs mere om at oprette en rolle til sognet i PERSON
Hvis personregisterføreren HAR en WNK-kode, der ikke virker
Hvis personregisterføreren ikke logger sig på PERSON/CPR minimum én gang om måneden, bliver WNK-koden inaktiv, og personregisterføreren har ikke længere adgang til PERSON. Skriv til Personregistreringsenheden, hvis dette sker.
> Skriv til Personregistreringsenheden på personregistrering@km.dk