De fleste kønsbestemte fornavne, som også er beskyttede efternavne, er drengenavne. Her forklares ud fra et drengenavn – samme regler er gældende med modsat køn, hvis der er tale om et pigenavn.
Vi har to kategorier af navne: fornavne og slægtsnavne (efternavne). Mellemnavn er en placering – man kan placere et fornavn eller et slægtsnavn som mellemnavn. Oprindeligt er definitionen af et mellemnavn ’Et navn, der kan tages som efternavn’, men med den nye navnelov fra 2006 er det også muligt at have et godkendt fornavn som mellemnavn.
Fordi vi skal passe på de beskyttede efternavne, er det meget vigtigt at afklare, hvilken status navnet har i den familie man har med at gøre.
Mange mennesker har tre navne – men det betyder ikke, at mellemste navn er = mellemnavn.
Eksempler:
1) Hans Peter Jensen har to fornavne og et efternavn.
2) Svend Niels-Jørgen Søndergaard har to fornavne, hvor det ene er sammensat, og et efternavn.
3) Men hvad med Arno Gerner Petersen? Har han to fornavne og et efternavn, eller har han et fornavn, et (’rigtigt’) mellemnavn og et efternavn? Gerner er både på listen over godkendte drengefornavne og på listen over beskyttede efternavne.
Hvordan finder du ud af, hvilken status Gerner har i denne familie?
Du skal finde ud af hvor navnet stammer fra:
Eksempel 1:
Er der en kvinde i lige linje tilbage til tipoldeforældre, som har haft Gerner som pigenavn (efternavn)
eller
Har en pige (søstre til mændene i lige linje) fået Gerner som navn nr. to ved navngivning før 01.01.1962, og har hun givet navnet videre til sine børn som mellemnavn
Så er det er slægtsnavn og skal være et ’rigtigt’ mellemnavn, som familien har lov til at tage som efternavn.
Eksempel 2:
Findes navnet kun som navn nr. to hos alle mænd i lige linje tilbage til tipoldefar, og ingen kvinder har fået navnet ved navngivning før 1962
eller
hvis den kvinde, som har fået navnet, ikke har givet det videre til sine børn som mellemnavn ved navngivning
Så er det et fornavn.
Hvis familien ønsker navnet som mellemnavn, skal der stå §11 stk. 1 nr. 4 i anmærkning – dette må IKKE glemmes, fordi den § sætter en stopklods for, at navnet kan tages som efternavn, for det har de ikke adkomst til i denne familie, og vi skal passe på de beskyttede efternavne.
Hvorfor skal jeg tjekke om der er kvinder født før 1962, som har fået navnet ved navngivning?
Før Navneloven fra 01.01.1962 kunne man give mellemnavne efter forgodtbefindende; det kunne være slægtsgårdens navn, eller navnet på den sø i nærheden af hvor man boede, som man badede i om sommeren, eller bare et navn, som man godt kunne lide.
Med navneloven fra 01.01.1962 blev der sat en stopper for det, og man skulle give de navne videre man havde, med den stavemåde de havde, til sine børn.
Huskereglen siger:
Et navn skal være givet ved navngivning, med det formål at være mellemnavn, i minimum to på hinanden følgende generationer, hvoraf den ene skal være født før 1962.
Dvs., der er to krav, der skal være opfyldt:
- Med det formål at være mellemnavn ... ?
Her er det vigtigt, at navnet er givet til begge køn – og det modsatte køn SKAL være født og navngivet før den nye navnelov fra 01.01.1962, for at være udslagsgivende i forhold til, om navnet et er ’rigtigt’ mellemnavn.
Vær opmærksom på, at det kun er gældende, hvis navnet er givet ved navngivning – hvis man har giftet sig til navnet før 1962, gælder det ikke.
I minimum to på hinanden følgende generationer
Den person, som har modsat køn af navnet (drengenavn til pige) og har fået navnet som mellemnavn ved navngivning før 01.01.1962, skal have givet navnet videre til sine børn som mellemnavn ved navngivning, for at navnet - sammen med ovenstående formål - opfylder betingelserne for at være et slægtsnavn, som står som mellemnavn, og kan tages som efternavn.
Eksempel 1
Arno Gerner Petersen er født i 1975. Hans far er født i 1942 og hedder Hans Gerner Petersen. Farfar er født i 1922 og hed Nis Peter Gerner Petersen. Oldefar er født i 1902 og hed Søren Petersen.
Her kan vi se, at navnet Gerner første gang optræder hos Arnos farfar i 1922. I dette tilfælde har Arnos farfar ikke nogen søster, men hans fars søster er navngivet Lise Petersen, og er født i 1947. Hun er godt nok født før 1962, men hun har ikke fået Gerner ved navngivning – derfor er det et fornavn. Og hvis der slet ikke er nogen søstre, er det også et fornavn.
Eksempel 2
Gerhard Gerner Larsens farmor, som er født i 1930, står i hans fars kirkebog som Susanne Irene Larsen, født Gerner. Her det så pludselig lige meget at kigge på mellemste navne – for farmors pigenavn er Gerner, derfor er det et slægtsnavn og dermed et ’rigtigt’ mellemnavn.
Vær opmærksom på - Du kan ikke alene ud fra, hvordan navnene er skrevet ved siden af hinanden eller under hinanden i kirkebogen udlede, om navn nr. to er et fornavn eller et slægtsnavn - familiehistorien skal gennemgås.