UdskrivLæs mere om domicilprincippet i Navnevejledningen afsnit 2.3.3.1.
For at få foretaget en navneændring i Danmark, er det forudsat, at personen, der ansøger om navneændring, har domicil i Danmark.
Domicil betyder, at man har varigt ophold – og er ikke det samme, som at man har en folkeregisteradresse.
Danmark, blandt en række andre lande, følger det internationale privatretlige domicilprincip, som er et retligt begreb, som bruges til at angive, hvor en person juridisk set hører hjemme, dvs. hvilke lands love personen skal underkaste sig. Det betyder, at myndighederne i det land, hvor personen har domicil, har kompetence til at træffe afgørelser i forhold til personen.
Domicilprincippet betyder, at udlændinge, der har domicil (bor) i Danmark har samme retsstilling som danske statsborgere og er omfattet af danske regler om person-, familie- og arveret.
En person har domicil i det land, hvor personen har sin faste bopæl, og agter at blive altid, eller ikke har aktuelle planer om at udrejse fra.
Navngivning
Udlændinges børn skal navngives i overensstemmelse med den danske navnelovens bestemmelser.
Navneændring
En udenlandsk navneændring på et tidspunkt, hvor personen var domicileret (havde bopæl) i Danmark, skal ske efter dansk navnelov.
I mange andre lande har de statsborgerskabsprincip. Dvs. at de kun behandler privatretlige sager for personer, som har statsborgerskab i det land; f.eks. navneændringer.
Hvis en person med dansk statsborgerskab er bosat i et land, hvor de har statsborgerskabsprincip, kan de godt få lavet en navneændring i Danmark, hvis de kan få på skrift fra landets myndigheder, at de ikke kan gennemføre navneændringen der.
Hvis en sådan navneændring skal laves i Danmark, er det udrejsesognet, der har sagsbehandlingen.
Reglerne gælder IKKE for:
- personer uden dansk folkeregisteradresse
- flygtninge
- udenlandske diplomater
- nato-personel
- turister