Vær opmærksom på: Her vises skærmbilleder ud fra Blanket 4 - Registreringen er den samme ved Anerkendelse af Medmoderskab, Blanket 5.
Når et forældrepar får godkendt en anerkendelse af faderskab/medmoderskab ved Familieretshuset, er det bopælssognet, som skal registrere faderskabet/medmoderskabet.
Anerkendelse af Faderskab/medmoderskab, Blanket 4, kan både give eneforældremyndighed og fælles forældremyndighed.
Der gives fælles forældremyndighed hvis:
-
Forældrene har eller har haft fælles folkeregisteradresse inden for de sidste 10 mdr. før barnets fødsel
-
Forældrene har været gift med hinanden inden for de sidste 10 mdr. før barnets fødsel (dvs., de er skilt ved barnets fødsel)
-
Forældrene er separeret på tidspunket for barnets fødsel
I øvrige situationer medfører anerkendelsen ikke fælles forældremyndighed.
Hvis mor skal have eneforældremyndighed, skal du registrere faderskabet fra barnets personside via Administration -> Verificering -> Aktuelle forældre
Udfyld feltet Personnummer (Far/Medmor) med fars personnummer (mors er allerede i systemet) og klik på OK
Gå i fanen Far og skriv hændelsesdato. Er sagen godkendt af Familieretshuset før barnet blev født, er hændelsesdatoen barnets fødselsdag. Er sagen godkendt efter barnets fødsel, er det datoen for afgørelsen, der er hændelsesdato.
Gå i fanen Anmærkning og skriv selv anmærkningen. Der er ikke nogen anmærkningsskabelon til Anerkendelse af Faderskab.
Klik på GEM.
På barnets personside vil far stå under fanen Familie
Ved opslag på mors personside, vil der under fanen Familie stå hak i Eneforældremyndighed